Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

62 Eks. 5. Usikkerheden paa Kalibreringen af en Maale- traad. En almindelig Metode til Kalibrering af en Maaletraad er søgt anskueliggjort i Fig. 11. Enderne af Traaden for- bindes gennem svære Melalbøj- ler med to Kvæg- sølvkopper c og d i et Bræt. I dette er endnu boret 9 Huller til Kvægsølv. To og lo er nu alle 11 Kvægsølvkop- per forbundne med noget nær lige store bøjleforniede Mod- stande. En af disse mærkes. Vi kan betegne den ved I. Denne Bøjle forbinder først de to Huller yderst tilvenstre; vi betegner disse 0 og 1. Den ene Ende gx af Broen, i hvil- ken Galvanometret er indskudt, dyppes ned i Hul 1. Vi an- tager da, at den anden Ende g2 med Skydekontakten maa anbringes ved IT, naar Galvanometret skal forblive i Ro. Bøjle I og Nabobøjlen tilhøjre bytter nu Plads, hvorefter Kontaktstillingen aflæses. Efter en Flytning af gx til Hul 2 skal Kontakten staa ved I2, efter en Ombytning af I med næste Bøjle ved l2‘ osv. Vi beregner Længderne: L1=l1—0, L2=l2—l1‘, L3 = /8—Z2'....Llo = 100 —Z<,\ Vi danner Gennemsnitsværdien JX (M 4“ ^2'4 ••• i o) = L/n- Herefter vil Korrektionerne paa 10, 20, 30, . . . <80, 90 Stregen af Metallraadens Skala være bestemt ved følgende Udiryk: Oio = Lm L\ ^20 — Ij2 ^3o = 3L,n —7^ —L2 —L3 ^9o == — L2 — L3 ... L9