Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans
Forfatter: Jul. Hartmann
År: 1914
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 347
UDK: 53.08 Har
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
96
Dersom stærkere Udjævning benyttes, d. v. s. dersom man
søger ved Anvendelse af større Maalestok for Abscisse og
Ordinat i højere Grad at eliminere lagttagelsesusikkerheden,
bliver Vurderingen af Resultatets Usikkerhed noget niere kom-
pliceret. Nu bliver nemlig Usikkerheden, hvormed den ud-
jævnende Linie er trukket mellem Punkterne, afgørende.
Linien skal trækkes saaledes, at lagttagelsespunkterne fordeler
sig jævnt om den. Vi vurderer Sikkerheden af Liniens Placering
paa følgende Maade. Hvis AB, Fig. 19, er den først trukne Linie,
undersøger vi, hvormeget denne Linie kan drejes om A, før
/()
()'
en kendelig Dissymmetri i Punkternes
Fordeling om Linien gør sig gældende.
Prøven udføres naturligvis i Praksis
ved at tegne en eller Here Linier gen-
nem A. Lad AB' være den Linie, ved
hvilken Dissymmetrien netop træder
tydeligt frem. Vi tager da som Maal
for den Grænseusikkerhed i O, hvor-
med Ordinaten O er bestemt, Stykket
BB' og har herefter, at Usikkerheden
paa Bestemmelsen af Retningstangens er
Fremgangsmaaden er som man ser til en vis Grad analog
med den, der kan anvendes, naar man vil vurdere Sikker-
heden paa Bestemmelsen af Opdriften ved en Maaling med
Westphals Vægt. (Sml. pg. 18).
I det her betragtede Eksempel er Nulpunktet et afgjort
rigtigt Punkt. (For Belastningsforøgelsen 0 er Forlængelsen
naturligvis Nul). Saaledes vil det hyppigt være. I mange Til-
fælde staar dog ikke et saadant fejlfrit Punkt (uden Usikker-
hed) til Raadighed ved den udjævnende Kurves Tegning.
Normalt bliver Usikkerheden paa Bestemmelsen af den ud-
jævnende Linies Retningskoefficient da noget større end før,
hvad der let vil forstaas.