Maaleteknik 1914
Planlæggelse af Maalingen med given Tolerans

96 Dersom stærkere Udjævning benyttes, d. v. s. dersom man søger ved Anvendelse af større Maalestok for Abscisse og Ordinat i højere Grad at eliminere lagttagelsesusikkerheden, bliver Vurderingen af Resultatets Usikkerhed noget niere kom- pliceret. Nu bliver nemlig Usikkerheden, hvormed den ud- jævnende Linie er trukket mellem Punkterne, afgørende. Linien skal trækkes saaledes, at lagttagelsespunkterne fordeler sig jævnt om den. Vi vurderer Sikkerheden af Liniens Placering paa følgende Maade. Hvis AB, Fig. 19, er den først trukne Linie, undersøger vi, hvormeget denne Linie kan drejes om A, før /() ()' en kendelig Dissymmetri i Punkternes Fordeling om Linien gør sig gældende. Prøven udføres naturligvis i Praksis ved at tegne en eller Here Linier gen- nem A. Lad AB' være den Linie, ved hvilken Dissymmetrien netop træder tydeligt frem. Vi tager da som Maal for den Grænseusikkerhed i O, hvor- med Ordinaten O er bestemt, Stykket BB' og har herefter, at Usikkerheden paa Bestemmelsen af Retningstangens er Fremgangsmaaden er som man ser til en vis Grad analog med den, der kan anvendes, naar man vil vurdere Sikker- heden paa Bestemmelsen af Opdriften ved en Maaling med Westphals Vægt. (Sml. pg. 18). I det her betragtede Eksempel er Nulpunktet et afgjort rigtigt Punkt. (For Belastningsforøgelsen 0 er Forlængelsen naturligvis Nul). Saaledes vil det hyppigt være. I mange Til- fælde staar dog ikke et saadant fejlfrit Punkt (uden Usikker- hed) til Raadighed ved den udjævnende Kurves Tegning. Normalt bliver Usikkerheden paa Bestemmelsen af den ud- jævnende Linies Retningskoefficient da noget større end før, hvad der let vil forstaas.