Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

— 92 — Dekalcinering. I ben og andre kalkholdige præparater maa kalken først fjernes, før der kan gjøres snit af dem. Denne dekalcinering udføres især ved forskjellige or- ganiske og uorganiske syrer. Svovlsyre er dog naturligvis ubrugelig, da denne med kalk danner uopløselige gipskrystaller i vævet. Det bør iagttages, at den anvendte syre ikke angriber de morfologiske bestanddele. Derfor har f. eks. salpetersyre, der fixerer vævene, visse fordele for den ublandede saltsyre, der bringer bindevæv til at svulme op. Før dekalcineringen bør vævet hærdes i alkohol eller helst i Mullers vædske. Til de fleste dekalcineringsvædsker kan ogsaa tilsættes sub- stanser, der fixerer og hærder vævet forøvrigt, f. eks. alkohol, sublimat, for saa vidt dekalcineringsmidlet ikke selv virker fixerende og hærdende som ved kromsyre eller pikrinsyre. Saa godt som alle dekalcineringsprocesser udkræver lang tid, uger og maaneder. Under processen maa der stadig til- sættes ny vædske for at erstatte den syre, der er neutraliseret af den opløste kalk. Naar dekalcineringen er færdig, lader benet sig bøie og skjære som brusk, ligesom en naal let trænger igjennem samme. Instrumenterne maa øieblikkelig renses nøiagtigt efter prøven. Benet sages først i stykker, helst ikke over 3—4 mm. i tykkelse. Saltsyre. Dekalcinerer hurtigt og godt, præparaterne farves ogsaa godt efter, men saltsyren fremkalder en betydelig opsvulmen af osseinet, omtrent som eddiksyre, saa mange strukturforholde i benet (benlegemernes form, primitivkanaler osv.) svinder. Ren kone, saltsyre isolerer tandrør. Saltsyre 0,5—10 % vandig opløsning dekalcinerer smaa ben i løbet af faa dage. Vædsken omrystes. Saltsyrens skadelige indvirkning paa osseinet hindres i nogen grad ved tilsætning af klornatrium eller alkohol til vædsken.