Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

— 95 - Fastklæbning. Frysning. Indklemning og indstøbning. Kun meget store og grove præparater kan holdes direkte i fingrene, medens de skjæres. Smaa, fine, bøielige præparater maa paa forhaand indklemmes, indstøbes eller anderledes be- handles. Til indklemning anvendes bedst hærdet sv i n e 1 e v e r, amyloid lever, hyldemarv eller alkoholhærdet gulrod. Den sidste skaffer man sig ved at skjære en stor gulrod op i stykker paa 5X3 ctm.s flade, 1 ctm. tykkelse og opbevare disse i rigelig 70 % alkohol. Efter etpar uger har de opnaaet en passelig seig konsistens og staar da altid færdig til brug. I et stykke af den hærdede lever eller gul rod udskjæres med en liden kniv en fordybning saa vidt stor, at præparatet passer deri. Et andet stykke lægges over og man begynder at skjære fra kanten, saa at man selvfølgelig ogsaa faar snit af indleiringsmaterialet med. Hyldemarv kan kun bruges, naar den er vel 1 ctm. tyk. Et omtrent 3—4 ctm. langt stykke kløves foi'sigtig efter længden med en skarp kniv. I den bløde, tørre marv trykkes med en pincet eller lignende en hulning, svarende til præpa- ratet. Dette lægges ind, den anden halvdel af marvstykket lægges over og holdes fast med fingeren eller bindes med en traad. Idet stykket nu fugtes med alkohol eller vand, sveller den sammentrykkede marv ud og fastholder præparatet med et jevnt elastisk tryk, der er mere skaansomt end det ved lever- og gul- rodindklemningen udøvede fingertryk. Ved al indklemning maa det paasees, at præparatet paa alle sider er fuldkomment omgivet af indklemningsmidlet, ellers faar snittene let forrevne rande. Fig- 57-