Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

101 Til mange formaal er ogsaa en haardere paraffin, smp. 520 C.r hensigtsmæssig. Forøvrigt maa paraffinens haardhed (smeltepunkt) varieres efter objektets haardhed, snittenes forønskede finhed og den om- givende lufts temperatur (jo haardere objekt, finere snit og større varme, desto haardere paraffin). Den rigtige hensyntagen til alle disse momenter læres kun ved øvelse. Den frisk fabrikerede, let blaalige paraffin har tilbøjelighed til at krystallisere og er derfor mindre hensigtsmæssig til ind- støbning. Ældre, aflagret paraffin, der antager let rosafarve, er mere homogen og bør foretrækkes. (Lee). Tilbøjeligheden til krystallisation svinder, naar paraffinen opvarmes og holdes flydende i flere timer. Dens smeltepunkt stiger imidlertid da gjerne et par grader. Paraffinindleiringen egner sig bedst for smaa objekter paa op til 3/< ctm. i tværmaal, men tillader under gunstige forhold overordentlig fine snit (5—2 p). Særlig egnet for «seriesnit». Større snit skjæres ikke saa godt som i celloidin, der er seigere. Farvningen maa enten være udført paa forhaand gjen- nem hele præparatet (farvning «en bloc»), eller den kan fore- tages paa objektglasset, efterat paraffinen er fjernet. Indstøbning i paraffin. Præparatet deshydreres nøiagtigt i absolut alkohol, efter størrelsen paa 3—4 timer til flere dage; ombytte af alkohol. Lægges i et paraffin opløsende stof, f. eks. kloroform, xylol, cederolje i 24 timer. Lægges i smeltet paraffin ca. 500 C. i 1 —12 timer. Ved for høie tem- peraturer skrumper præparatet. Paraffinen kan ophedes paa vandbad, men bør ikke udsættes for indvirkning af vanddamp. Bedst foregaar indsmeltningen ved hjælp af den af Mayer konstruerede «Neapelerovn> med automatisk temperatur- regulering, men i nødsfald kan man ogsaa bruge en almindelig natlampe med fedolje, hvor varmen reguleres ved at variere karrets høide over flammen. Naar paraffinen er trængt grundigt gjennem præparatet, hældes dette og en del af den flydende paraffin i en liden støbeform, der enten kan laves af sammenfoldet, lidt tykt papir eller af to vinkelbøiede metalstykker, der sættes paa høikant paa en lidt opvarmet glasplade (se fig. 60). Præparatet orienteres hurtigt^ medens paraffinen endnu er flydende og gjennemsigtig, ved hjælp af opvarmede