Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

— ios — Der skal en del øvelse til at gjøre gode, jevne, tynde snit paa fri haand. Man maa øve sig op paa ganske smaa, vel- hærdede objekter og først, naar dette lykkes godt, da gaa over til større. Men enhver mikroskopiker bør være istand til at levere brugbare snit med barberkniven baade for i en fart at kunne skaffe sig oversigtssnit og for ikke at være afhængig af mikrotomer i alle tilfælde. Med nogen ihærdighed kommer man snart saa vidt, ingen maa tabe modet paa grund af lære- tidens skuffelser. Er præparatets forskjellige dele af ulig haardhecl, f. eks. corion og epidermis i huden, bør det holdes saaledes, at kniven først gaar gjennem det blødere parti (corion) og tager det haar- deste til slut. Snittene maa som regel være temmelig tynde, dog vil natur- ligvis snittykkelsen altid maatte variere efter objektets natur og undersøgelsens formaal. At undersøge nerveforgreningernes for- løb i tynde snit vil lige saa lidt føre til noget resultat som at søge efter celleformer i tykke snit. For begynderen vil dog snittene fra først af gjerne blive for tykke og ujevne. Man skjære kun videre med taalmodighed, indtil man med en gang faar det fornødne lag i haanden, og de første præsentable snit overrasker en. Hold da ikke op, men benyt øieblikket og skjær videre — man kan da faa en liden serie gode snit med en gang. Det er for den senere behand- lings skyld især for begynderen godt at have en del snit i reserve. Snittene tages forsigtig af kniven med en pensel eller en naal (skaan knivseggen!) og lægges straks i en liden skaal med vand eller i regelen alkohol (70—80 %). Mikrotomer. De fordringer, mikroskopiske snits som nutidens undersøgelser stiller til de tyndhed, udstrækning, regelmæssighed og