Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

129 — Hæmatoxylin (HæmateYn) indførtes i den histologiske farveteknik af B öhm er i. 1865. Det udvindes af blaafarvetræet, lignum campechianum, som bleggule eller gulbrune krystaller, der er opløselige i vand eller alkohol med en gulbrun farve. Disse simple opløsninger egner sig imidlertid ikke til histologisk brug, da de kun med- deler vævene en diffus gul farve. Som histologisk farvestof er hæmatoxylinen først anvendelig i forbindelse med alun og efter at farvestoffet er oxyderet («modnet») ved 6—8 dages henstaaen i luften, i hvilken tid den antager en mere og mere dybblaa farve. Ved denne oxydationsproces fremkommer et nyt stof, hæm ate in, som ifølge P. May er er det farvende princip i alle hæmatoxylinfarvestoffe. Dennes forbindelse med alun kal- des hæmalun. Da hæmatéinets dannelse ved den sædvanlige «modning» foregaar sukcessivt og ustanseligt samt i ikke ringe grad er overladt tilfældet, er det forklarligt, at de tidligere brugte hæma- toxylinfarver kan have en usikker og vekslende samt ved læn- gere henstaaen altfor voldsom farveevne, saa de maa afbleges. Dette er søgt undgaaet ved at fremkalde en hurtig modning paa kemisk vei. Unna anvender til denne oxydation vandstof- hyperoxyd, Hansen overmangansurt kali. Mest rationelt er det med P. M a y e r at benytte sig af hæmatéinet selv, eller, da dette vanskeligt faaes rent i handelen, det omtrent lige godt farvende hæiT)atein-<immonia.l< eller hæmateinum crystallisatum. For at stanse modningen, naar denne har naaet den pas- sende grad, tilsætter Unna ca. V2 % svovl til reduktion. Hæmatoxylinerne anvendes væsentlig som kjærnefarvestoffe. P. M a y e r antager, at farvningen beror paa en virkelig udfæld- ning af hæmatein-alunet i vævene og kemisk forbindelse med visse organiske og uorganiske salte, især fosfaterne. Imidlertid farver visse hæmatoxyliner ogsaa diffust. Dette er tildels afhængigt af farvestoffets reaktion. De rødlige (sure) 9 — Gade: Mikroskopet.