Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

IÖ2 — Den omtalte ujevnhed i resultatet har imidlertid paa den anden side været medvirkende til methodens store udbredelse. Thi netop derved, at kun enkelte partier, enkelte celler paa denne maade farves, viser disse sig med ganske særegen tyde- lighed og skarphed. Fra mange hold er methoden bleven modificeret, dels for at gjøre præparaterne varigere, idet Golgi-farvningen har vist sig lidet holdbar, særlig naar præparaterne kommer under dæk- glas — dels for at gjøre den hurtigere og paalideligere eller for at undgaa de forstyrrende nedslag uden forbindelse med vævselementerne. Da reaktionsvædskerne trænger langsomt ind i vævene, maa disse skjæres i smaa stykker (ikke over 7a cm. paa nogen kant). For centralnervesystemets vedkommende er dette van- skeligt paa grund af den bløde konsistens. Af hjerne og ryg- marv lægges derfor lidt større stykker i den første hærdnings- vædske (dobbelt kromsur kali), hvor de efter i—2 timers forløb har faaet en saa vidt fast konsistens, at de uden skade kan op- kløves i de for reaktionen nødvendige smaa stykker. Stykkernes fixering og kromkaliens indtrængen i vædsken paaskyndes ikke lidet ved tilsætning med osmiumsyre eller formol, samt ved at lade indvirkningen foregaa i noget høiere temperatur (25—290 C.). Sølvopløsningen virker hurtigere, naar den tilsættes en liden mængde eddike- eller myresyre (1 draabe til 100 cc). Ved overførelse fra kromkali- til sølvopløsningen dannes straks et meget rigeligt bundfald paa stykkernes overflade. Dette bundfald, som gjør sølvopløsningen tyndere og de mikro- skopiske billeder utydeligere, kan undgaaes dels derved, at de fra kromkaliopløsningen kommende stykker aftørres paa filtrer- papir, dels ved at afvaske dem i tynd (brugt) sølvopløsning (Petrone), ved at besmøre de friske stykker med blod (Ramon y Cajal), eller ved at omgive stykkerne før behandlingen med en grød af filtrerpapir udrevet i vand (Martinotti), bedst vistnok