Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

181 Til injektionen benyttes enten haandsprøite, eller injektions- trykket udøves af en kviksølv(eller vand)søile. Den sidste methode giver et jevnere og finere regulerbart tryk, dog kan man med nogen øvelse opnaa meget gode resultater ogsaa med haandsprøite. Trykket maa ikke være for sterkt, da det ellers let fremkalder bristninger af de smaa kar og udtrædelse af injektionsvædsken ud i vævet. Sprøitens stempel maa slutte nøiagtig men desuagtet vandre let; den hele sprøite bør let kunne renses. Den bør være ud- styret med kanuler af forskjelligt kaliber til de forskjellige kar, fra ca. 2—V2 mm. Kanulerne forbindes med sprøiten enten direkte eller ved hjælp af en kort koutschoukslange, der gjør apparatet bevægeligere og bekvemmere. Ved en hane i kanu- len eller en biiretteklemme om koutschoukrøret bør kanulen kunne lukkes, saa at sprøiten kan, om fornødiges, fyldes paany, uden at den injicerede masse rinder ud igjen. Kanulen, hvis spids for de grovere kalibere gjerne har en liden knop eller en ydre skruegang, fæstes i karret (arterie eller vene, kjertelgang) ved at ombindes med en traad. Det er hensigtsmæssigt før injektionen at udskylle kar- systemet med fysiologisk saltvand (0,75 pct.) af 35—370 C. for at fjerne det indeholdte blod. For at undgaa en ofte meget generende, ved selve injektionen bevirket kontraktion af karrene foreslaar O ria tt og Sargent at anæsthesere dyret