Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende
Forfatter: F. G. Gade
År: 1899
Forlag: H. Aschehoug & CO.s Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 275
UDK: 578
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 193 —
Bindevævsbundter i krydsende nætformig anordning sees
bedst i omentet (magre dyr).
Fibrøst bindevæv. Bindevævsfibriller fra sener og
fascier isoleres, idet s m a a stykker friske sener macereres i
flere uger i mættet vandig pikrinsyreopløsning. Kan opbevares
der aarevis. Pilles godt i glycerinvand.
Bindevævsceller sees i almindelige pillepræparater af
friskt ungt bindevæv. Fremtræder tydeligere efter 12—24 timers
farvning med pikrokarmin, tynd vesuvin eller methylgrønt (s. 144)
under dækglas (s. 192). Waldeyer anbefaler subkutan injek-
tion af i °/oo Dahlia-opløsning; efter 1 minut kan det udklippede
stykke lægges under dækglas og undersøges; kun cellerne er
da farvede.
Skovlceller (i sener) undersøges bedst i rotte- eller
musehaler (Ranvier).
Hälen afklippes ved roden, flaaes, med neglen afknibes et par halehvirv-
ler ad gangen og udtrækkes, saa senerne hænger som løse trevler. Disse af-
klippes, lægges 72 time eller mere i pikrokarmin (s. 192 anmærkn.), udvaskes
i vand, undersøges i myresyre- eller eddikesyreglycerin (s. 80). Pilles let og
forsigtig ud paa objektglas; fibrene drives til nød lidt fra hverandre ved et let
tryk paa dækglasset. De lange cellerækker og specielt kjærnerne kraftigere
farvet end fibrillærsubstansen.
Hindeceller, en dot helceller findes ofte friskt iso-
leret i den let plumrede vædske i de serøse huler især peri-
cardiet; optages herfra med pipette (centrifugeres eller bund-
fældes om nødvendigt). Endot helceller i samme nhæng
paa serøse membraner, kitlinierne mellem de en-
kelte celler undersøges ved sølvimpregnation; oment egner
sig bedst (s. 192).
Bindevævets pla s m a c e 11 e r (maaske omdannede levkocyter) far-
ves efter alkoholhærdning (kromsalte maa undgaaes) i Ehrlichs Dahlia
(s. 144). Indleires i kolophonium-terpentin. Kun plasmacellerne beholder den
blaa farve. Stærkt farvet kjærne, lys halo udenfor samme.
«M aste eller» (Ehrlich). Granulationerne i disse farves omtrent ved
alle aniliner og beholder farven efter udvaskning med absolut alkohol og syrer.
Mastcellernes kjærne farves ikke. De farvede granulationsmasser kan ligne
bakteriehobe, men skiller sig fra disse ved at mastcellerne affarves ved efter-
13 — Gade : Mikroskopet.