Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

202 handling kun dækket af dækglas, viser bedst pengerulleanord- ningen af de røde blodlegemer. Den store masse af disse og præparatets forgjængelighed tillader dog ingen nøiere under- søgelse af de enkelte blodlegemer. Præparatet hindres fra ud- tørren og holder sig bedre, naar det straks omgives med voks- rand (s. 174). Blodmassen maa ikke være for tyk, men dæk- glasset maa heller ikke trykke; en ganske tynd voksfod under samme er ofte hensigtsmæssig. Vil man nøiere undersøge blodet i flydende tilstand, opfan- ges den udtrædende bloddraabe i nogle draaber Pacinis eller Hayems vædske (s. 86) enten direkte paa objektglasset eller i en liden skaal. Det biir da samtidig fixeret og- fortyn- det; 3 pct. sulphat. natr. eller fysiologisk saltvand (0.6—075 pct.) kan ogsaa benyttes. (Det er ikke altid let at faa øie paa de hvide blodlegemer ; de biir lettere at finde, naar man, efter først at have indstillet paa et paa bunden af præpa- ratet liggende rødt blodlegeme, gradvis skruer mikroskopet op (indstiller paa høiere liggende lag); levkocyterne vil da paa grund af sin kugleform og deraf følgende lyskoncentrerende evne falde i øinene som lyse, klare smaa legemer.) Kjærneholdige røde blodlegemer undersøges bedst i blod fra fiske eller frosk. Kjærnerne kan farves sam- tidig med fixation i To i s o 11 s vædske: Methylviolet 5 B . 0.25 Klornatrium . . . 1.00 Sulphat. natr. . . . 8.00 Glycerin (syre fri) . 30.00 Vand.........160.00 Farvningen er brugbar efter 10 min., stærkest efter 20—30 min. Ogsaa kjærnerne i levkocyterne kommer tydeligere ved 3 oisons farvning, vædsken egner sig derfor ogsaa ved tælling af hvide blodlegemer. Blodpladerne er yderst ømfindtlige legemer, som øde- lægges og lægger sig sammen i hobe, saasnart de udsættes for luften eller kommer udenfor karret. De maa derfor opfanges i et fixerende medium. Huden vaskes omhyggeligt med æther- alkohol (hos dyr efter forudgaaende barbering), en draabe 1 pct.