Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende
Forfatter: F. G. Gade
År: 1899
Forlag: H. Aschehoug & CO.s Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 275
UDK: 578
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21 I
hvor naalen under udpillingen har trykket clet kontraktile proto-
plasma sammen eller vredet fiberen om sig selv.
Ved tilsætning af 2 pct. eddikesyre under dækglasset (s. 80)
kommer kj ær nerne stærkere frem.
Til undersøgelse af finere detaljer i cle tværstribede muskler egner sig
bedst krebsdyr og insekter, specielt vandkalven (clytiscus). Insektet dræbes med
nafta, et ben rykkes ud, os* cle ved stumpen hængende muskelfibre strækkes i
længden ved at trækkes henover et tørt objektglas. De skjæres hurtigt af benet, kan
nu dækkes med en draabe saltvand og dækglas til undersøgelse. Immersionslinse.
Bowmans discs. Frisk tværstribet muskel lægges 24 timer i
Saltsyre i prm »
; lige dele.
Eddikesyre 1 pct. /
Derefter 3—4 dage i
Eddikesyre i pct. . 2 dele.
Glycerin .......i del.
De opløses cla fra hverandre efter tværstribningen. Ogsaa
saltsyre eller eddikesyre alene i den angivne styrke viser godt
cle Bowmanske discs efter i—2 dages indvirkning. Ved den
almindelige Löwitz guldkloridfarvning (s. 169) kommer ogsaa
musklernes tværstribning som skiverne godt frem.
Mus k el fi brillerne. Længdestribningen kommer godt frem
efter maceration i Ranviers alkohol (s. 76); i pillepræparater kan
de enkelte fibriller isoleres. Farves i pikrokarmin.
Til hærdning af muskler er Flemmings vædske (s. 84)
eller Marchis osmium-Muller-vædske (s. 172) bedst egnet. Ogsaa
alkohol. Smaa muskler, f. eks. sartorius af frosk, eller mindre
muskelbundter udstrækkes og bindes i begge ender til en liden
glas- eller træstav og fixeres saaledes. Passende stykker heraf
indstøbes (s. 99, lOl) og skjæres, saavel længdesnit som
tværsnit, og farves i hæmatoxylin van Gieson (blaa kjærner,
gule muskelfibre, rødt bindevæv), hæmatoxylin-eosin eller karmin-
pikrinsyre (indigokarmin).
Muskelfibrenes sammenhæng med senen. Stykker
af en semimembranosus (et par mm.) paa overgang til senen
macereres V2—i time i 40 pct. kalilud, undersøges deri. De spidse
eller koniske ender af muskelfibrene løsnes ved forsigtig pillen.