Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

— 214 — og van Gieson (s. 130—139). Menneskemilt viser specielt mindre tydeligt trabekler og follikler. Det reticulære net fremstilles som s. 195 angivet. Thy mus. Smaa stykker hærdes i Mullers vædske eller alkohol (s. 89—91), indleires i celloidin eller paraffin, tynde snit farves i hæmatoxylin-eosin (s. 130). Huden. For at faa et overblik over hudens bygning bør man vælge materiale fra forskjellige steder af legemet (planta viser bedst epidermislagene og svedkjærtler, næsevinge talgkjærtler, ryghud har talrige elastiske fibre, øienlaaget repræsenterer en meget fin og tynd hud). Oversigtspræparater: Smaa hudstykker (for at hindre hud- stykkerne i at rulle sig op i hærdningsvædsken fæstes de gjerne paa en korkplade med epidermis mod korken) hærdes i Miillers formol (s. 89), alkohol (s. 86), sublimat (s. 85),, indstøbes i cello idin, snit farves i hæmatoxylin-eosin (s. 138), hæmatoxylin-van Gieson (s. 139), karmin-pikrinsyre (s. 127) eller ogsaa vesuvin (s. 143), undersøges i glycerin og i kanadabalsam (s. 175). Snit af huden i planta og vola bør lægges tværs paa papillerækkerne De fleste detaljer sees paa planta- og volasnit, da huden her er tykkest. Ordningen af papillerne sees bedst paa snit parallele med overfladen i de dybe epidermislag paa en fingerspids. Huden farves med Ta e 11 z er s orcem (s. 140), Weigerts fuchsin-jernklorid (s. 145) eller Herxhei niers hæmatoxylin- jernklorid (s. 137). Hudens elastiske fibre: Smaa, ganske friske stykker behandles efter Martinottis kromsølvmethode (s. 166), orcéin (s. 140), Weigerts fuchsin (s. 145). Hudkarrene. En større hudlap med underliggende fedt- lag- afpræpareres, arterien opsøges og injiceres (s. 180) med en