Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

— 2IÖ — Snit farves i hæmatoxylin-eosin eller andre kjærnefarvninger med efterfarvning. Ønskes slimkjærtlerne udhævede, kan de efter kjærnefarvning med hæmatoxylin farves røde med May er s mucikarmin (s. 127). Efter kjærnefarvning med karminer eller cochenille (s. 124 flg.) kan slimfarvningen foretages med toluidinblaat eller thionin (s. 153). Tungeslimhinde afpræpareres i ca. 4—5 mm. tykkelse fra den underliggende muskulatur. Alkoholhærdning, farvning med karmin-pikrinsyre osv. Slimhinden bør være saa frisk som mulig, da ellers papillæ filiformes let taber sit epithel ved forraadnelse. Papillerne kommer bedst frem paa sagittale snit af rovdyrtunger (kat); muskulaturens ordning sees bedst paa tværsnit af kanin- og kattetunge. Papillæ circumvallatæ udskjæres forsigtigt af slim- hinden, passelig dybt, saa hele papillen kommer med, fixeres og hærdes, indstøbes, skjæres og farves som for slimhinden an- ført. Meget tynde snit for smagsløgene. Nerveforløbet til smagsløgene fremstilles ved guldklorid (s. 169), hærdning i al- kohol, skjæres, kanadabalsam. Farves snit af papillæ circumvallatæ i Sanfelices iodhæmat- oxylin og udvaskes i eddikesur kali (s. 132), kan man finde ganglie- celler ved i'oden af papillen graaligt farvet, epithelet himmelblaat. Øsofagus af menneske eller mindre dyr. Bør undersøges i den øverste og i den nederste del, begge steder saavel længde- snit som tværsnit (muskelretning). Overgangsstedet til ventri- kelen undersøges paa snit, som fra oesofagus i dennes længde- retning gaar ind ventrikelen. Behandling som mundslimhinden. Kjærnefarvning med hæmatoxylin, efterfarvning med van Gieson giver smukke billeder. Ventrikel. V entrikel til histologisk af menneske er meget vanskelig at erholde frisk undersøgelse, da slimhinden efter døden hurtigt