Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

233 •— Endnu bedre opnaaes dette med en del bakteriearter ved Grams (eller Weigerts) anilin-iod-gentiana-farvninger (s. 147)- Denne Grams farvning er som diagnostisk kjendetegn af megen vigtighed, idet morfologisk meget ens udseende arter ofte kan skjelnes fra hinanden efter deres evne til at farves eller ikke farves ved Grams methode. Af de almindeligst forekommende pathogene bakteriearter farves efter Gram : Miltbrandbacillen. Tuberkelbacillen. Leprabacillen. Difteribacillen. Kluseseptikæmibacillen. Tetanusbacillen. Streptokokker. (Grycipelas, pyæmi, phlegmone.) Staphylokokkus pyogenes aureus. Diplokokkus pneumoniæ (Fränkel). Mikrokokkus tetragenes. Aktino myces. farves ikke efter Gram : Tyfusbacillen. Snivebacillen. Det maligne ødems bacille. Raslesygebacillen. Hønsekolerabacillen. Kolerabacillen. Pneumonibacillen (Friedländer). Gonokokken. Recurrensspirochati. Grams (og Weigerts) methode egner sig ogsaa meget godt for bakterier i snit, som paa forhaand kan være far- vede i vesuvin eller karmin, hvorved cellekjærner og vævet overhovedet faar en mod de efter den Gramske methode dybt sortblaa bakterier tydeligt afstikkende farve. En del bakteriearter udkræver særlige farvemethoder, saa- ledes f. eks. tuberkelbacillen, ligesom der for fleres vedkom- mende er specielle hensyn at tage. De i praxis hyppigst forekommende bakterieundersøgelser foretages saaledes: i. Streptokokker, staphylo kok ker (erysipelas, abeesser, pus). Af kulturer, pus eller vævssaft gjøres dækglaspræparat (s. 231); farves i tynde vandige fuchsin- eller methylenblaat-opløsninger, afvaskes i vand. Positiv til Gram o : farves efter Grams methode (s. 147). Snitpræparater farves paa lignende inaade. Da erysipelaskokker affarves ved Bismarckbrunt (vesuvin), bør denne farve ikke anvendes til kontrafarvning af vævet.