Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

— 248 — tegne sig skarpt. Man kan ogsaa bruge en porcellænstallerken, som til hælvten er mørkt emaljeret. Til mikroskopisk undersøgelse udvælges et lidet kvantum af de opake (graalige eller grønne) partier, hvilket «udklippes» med en ikke for grov pincet, udbredes paa objektglas og dækkes med dækglas — uden tryk; om fornødiges, efter udbredning med naale. Ved undersøgelsen skaffer man sig rede paa de tilstede- værende celleformer (pladeepithel, flimmerepithel, «lungeepithel», rundceller, blodlegemer) samt disses tilstand (frisk eller de- genereret, kornet), pigment (kul- og blodpigmenter), krystaller (Charcot-Leydenske asthmakrystaller, cholesterim, fedtsyrenaale), Curschmanns asthmaspiraler, eller lungepartikler, specielt ela- stiske fibre. Disse erkjendes paa deres stærke lysbrydning, dobbelte konturering og deres evne til at modstaa opvarmning med kalilud. Bevisende for lungedestruktion er de elastiske fibre kun, naar man finder dem alveolært anordnede. Rigeligst og sikrest findes de elastiske fibre i graalige, tørt udseende grynstore klumper (dinser»), som forekommer spredt i expektoratet. En nøjagtigere undersøgelse paa elastiske fibre udføres saaledes : Omtrent 10—15 cc af expektoratet tilsættes lige meget 10 pct. kalilud og koges dermed, til det hele opløses til en ensartet seig masse. Der blandes med det 4—5-dobbelte volum vand, og af det i 24 timer sedimenterede eller 5—10 min. centrifugerede bundfald optages med pipette prøver til undersøgelse. Ved centrifugeringen bør det hele vædskekvantum komme under bearbeidelse. Undersøgelse af mikrober i expektorat. Smaa dele af expektoratet, især dettes purulente (grønne eller graa, opake) partier anbringes paa et dækglas, et andet presses derimod, og de to dækglas trækkes forsigtigt fra hver- andre, saa at begge paa deres ene side bliver overtrukket af