Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende
Forfatter: F. G. Gade
År: 1899
Forlag: H. Aschehoug & CO.s Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 275
UDK: 578
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 250 —
Van Ket els methode undgaar kalitilsætningen. I et cylinderglas
fyldes 10—15 cc expektorat, 10 cc vand, 6 c acid. carbol. liqvefact., hvorpaa
fyldes til ico cc vand, og det hele rystes dygtigt et godt minut. Sedimentering
24 timer af bundfaldet, der ophentes med pipette; dækglaspræparater farves
med karbolfuchsin (s. 235).
Strohschein sedimenterer expektoratet efter at have
rystet det med i del \\ endriners vædske (se nedenfor) og 2 dele vand (sedimenterer
24—48 timer) og undersøger bundfaldet tyndt udbredt i dækglaspræparater.
M. Dah m e n koger et halvt reagensglas fuldt af expektorat paa vandbad
i J 5 min., hvorved æghvidestoffene koagulerer og bundfældes, idet de river
bacillerne med sig. Den ovenfor staaende tynde vædske aflieldes, og bund-
faldet undersøges i dækglaspræparater. Methoden har den fordel, at den und-
gaar alle kemikalier, medens kogningen ikke væsentlig nedsætter tuberkelbacil-
lernes farveevne.
Urinbundfald
(epithel fra nyrerne, urinveien eller ydre genitalia, rundceller, røde blodlegemer,
krystaller, urincylindre, spermatozoer, mikroorganismer).
Før den mikroskopiske undersøgelse paabegyndes, bør man
have taget rede paa urinens almindelige kemiske og fysiske
egenskaber.
I tilfælde af, at sedimenteringen foregaar langsomt, eller
nian nødes til at opbevare urinen nogen tid, før undersøgelsen
kan finde sted, saa at man kan befrygte forraadnelse, tilsættes
urinen med saa meget 2—3 pct. karbolsyre, at vædsken i det
hele indeholder 1 pct. deraf; eller man kan ryste urinen med
kloroformvand.
Ved mikroskopisk, sæi-lig bakteriologisk undersøgelse af
æghvideholdige uriner er en tilsætning af borsyre — ca. 2 pct.
af den hele vædskemængde — et godt middel til at konservere
de morfologiske bestanddele; desuden hindres derved videre
udvikling af mikroorganismer, urinsyre og uræter holdes i op-
løsning, hvorhos ogsaa slim opløses og fortyndes.
Por at undgaa en altfor stor fortynding anvendes gjerne
boraxborsyreopløsninger (polyborater), bedst i form af Wen-
driners vædske.