Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

— 2ÖI Slimdegeneration. Slimholdige præparater fixeres og hærdes i Mullers vædske. Alkohol bør ikke anvendes, da slimet derved koagulerer, og vævet skrumper. * Da mucinet i legemet neppe overalt er identisk, men kemisk forskjelligt efter de forskjellige kilder, hvorfra det stammer, lader det sig let forklare, at dets farveevne er vekslende og de anvendte farvemethoder af usikker virkning i de enkelte tilfælde. I friske præparater (pillepræparater, frysesnit) sees slimet at svelle op i vand, koagulerer ved tilsætning af stærk eddike- syre eller alkohol til kornede striber. I snit anvendes forskjellige farvemethoder: Hæmatoxylin (ikke sur, lidet alunholdig) giver slimet en kraftigere blaa farve end protoplasma. Som særlig egnet for slimfarvning angiver P. May er føl- gende muchæm atei’n: Hæmate'fn .... 0.2 udrives i nogle draaber glycerin Kloraluminium . . o. 1 Glycerin.......40.0 Vand...........60.0 Snit farves heri 10—15 min. Udvaskes i vand. I den sidste tid anbefaler Rawitz sin glycerinalunhæmatéin til slim farvning : Hæmatein..................... 0.5 Aluminium-ammoniumsulfat . 3.0 Aqvæ clestill..............100.0 Adde: Glycerini.............100.0 Specielt bliver slimfarvningen distinkt, naar farven fortyndes til en tynd blaalig vædske, og præparatet lades 24 timer heri. Paa samme maade anvendes mucikarmin (s. 127). Ved vesuvin antager mucin en stærkt mørkbrun farve, hvorved den sondrer sig godt fra det lysebrune protoplasma (s. 143). Endvidere benyttes saffranin (s. 149) i stærk vandig eller vandig-alkoholisk opløsning.