Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende
Forfatter: F. G. Gade
År: 1899
Forlag: H. Aschehoug & CO.s Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 275
UDK: 578
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 32 —
Resolution, definition, penetration.
Ovenfor er bemærket, at et systems evne til at opløse ob-
jektet i dets enkeltheder, resolutionen, er direkte af-
hængig af systemets numeriske apertur.
Ved regelmæssige strukturer (liniesystemer, prøveplader,
diatoméer o. 1.) spiller ogsaa retningen af det anvendte
lys en ikke liden rolle. Ved fine strukturer finder man nemlig,
at opløsningsevnen tiltager ved skraat indfaldende lys,
saaledes at man ved den skraa belysning faar se strukturdetaljer,
der ikke kunde opfattes, naar objektet blev belyst som almin-
delig, parallelt med den optiske akse. Den skraa belysning er
saaledes ved disse objekter jevngod med et tillæg i systemernes
apertur, et linsesystem af en bestemt apertur virker med skraat
lys som et med næsten dobbelt saa stor apertur med ret be-
lysning. Man faar frem denne skraa belysning, enten ved at
stille belysningsspeilet til siden, eller ved i Abbes belysnings-
apparat at føre blænderaabningen udenfor akselinien. Ved de
almindelige histologiske og pathologiske præparater har den
skraa belysning dog mindre betydning, dog kan den f. eks. ved
isolerede, i undersøgelsesvædsken frit svømmende celler frem-
kalde tydeligere indtryk af deres legemlighed.
Ogsaa bølgelængden (farven) af det anvendte lys har imidlertid
nogen inflydelse: under ellers lige omstændigheder gir det violette (blaa) lys
den høieste grad af billedopløsning, idet disse straaler ligger inderst i afbøi-
ningsspektret og saaledes længst kan opfanges af objektivaabningen. Det har
derfor ogsaa været foreslaaet at søge den fremtidige udvidelse af mikroskopets
optiske evne netop ved anvendelse af det blaa lys, idet man ikke tør vente ved
anvendelse af høiere brydende glassorter eller andre konstruktioner at naa stort
længer, end man er kommen.
Det theoretiske maximum for et objektivs opløsende evne med det hvide
lys af bølgelængde X = 0,00055 mm. er efter C zap sk i s beregning 2545 striber
pr. mm. med 0,00030 mm. afstand (5). Ved anvendelse af (formel & = for
skraat lys <5 = J blaat lys med en bølgelængde 0,00035 mm., det laveste,
der i lange tider er udsigt til at komme til, vil der kunne skjelnes optil 4667
striber pr. mm. med en afstand af 0,00021 mm. Dette skulde for tiden være
at anse som den yderste grænse for mikroskopets evne.