Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

Forfatter: F. G. Gade

År: 1899

Forlag: H. Aschehoug & CO.s Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 275

UDK: 578

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
— 32 — Resolution, definition, penetration. Ovenfor er bemærket, at et systems evne til at opløse ob- jektet i dets enkeltheder, resolutionen, er direkte af- hængig af systemets numeriske apertur. Ved regelmæssige strukturer (liniesystemer, prøveplader, diatoméer o. 1.) spiller ogsaa retningen af det anvendte lys en ikke liden rolle. Ved fine strukturer finder man nemlig, at opløsningsevnen tiltager ved skraat indfaldende lys, saaledes at man ved den skraa belysning faar se strukturdetaljer, der ikke kunde opfattes, naar objektet blev belyst som almin- delig, parallelt med den optiske akse. Den skraa belysning er saaledes ved disse objekter jevngod med et tillæg i systemernes apertur, et linsesystem af en bestemt apertur virker med skraat lys som et med næsten dobbelt saa stor apertur med ret be- lysning. Man faar frem denne skraa belysning, enten ved at stille belysningsspeilet til siden, eller ved i Abbes belysnings- apparat at føre blænderaabningen udenfor akselinien. Ved de almindelige histologiske og pathologiske præparater har den skraa belysning dog mindre betydning, dog kan den f. eks. ved isolerede, i undersøgelsesvædsken frit svømmende celler frem- kalde tydeligere indtryk af deres legemlighed. Ogsaa bølgelængden (farven) af det anvendte lys har imidlertid nogen inflydelse: under ellers lige omstændigheder gir det violette (blaa) lys den høieste grad af billedopløsning, idet disse straaler ligger inderst i afbøi- ningsspektret og saaledes længst kan opfanges af objektivaabningen. Det har derfor ogsaa været foreslaaet at søge den fremtidige udvidelse af mikroskopets optiske evne netop ved anvendelse af det blaa lys, idet man ikke tør vente ved anvendelse af høiere brydende glassorter eller andre konstruktioner at naa stort længer, end man er kommen. Det theoretiske maximum for et objektivs opløsende evne med det hvide lys af bølgelængde X = 0,00055 mm. er efter C zap sk i s beregning 2545 striber pr. mm. med 0,00030 mm. afstand (5). Ved anvendelse af (formel & = for skraat lys <5 = J blaat lys med en bølgelængde 0,00035 mm., det laveste, der i lange tider er udsigt til at komme til, vil der kunne skjelnes optil 4667 striber pr. mm. med en afstand af 0,00021 mm. Dette skulde for tiden være at anse som den yderste grænse for mikroskopets evne.