Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

— 37 — Men idet linsens randparti træffes af straaler med større divergens end midtpartiet, vil dækglasset modarbeide den sfæriske aberration; af de stærkere brydende rand- partier vil der paa grund af dækglasvirkningen ogsaa udfordres en stærkere brydning for at faa straalerne forenede. Ved de stærkere objektivsystemers konstruktion maa derfor tages hensyn til dækglasvirkningen. Systemet biir sfærisk underkorrigeret svarende til en bestemt dækglastykkelse (i regelen 0,12—0,17 mm), som man da maa benytte for at faa det bedst mulige billede, fast korrektion. Mange optikere angiver ogsaa paa sine systemer, for hvil- ken dækglastykkelse de er konstruerede, ligesom A b b e har angivet en prøveplade, «TestpIatte», ved hvilken man kan udfinde, for hvilken dækglastykkelse hvert objektiv er bedst korrigeret. Denne prøveplade bestaar af et objektglas, paa hvilket der er anbragt 6 smaa runde dækglas i tykkelserne fra 0,09—0,18 mm. Disse dækglas er paa undersiden belagt med speilbelæg, hvori der er ridset fine parallele glas, under hvilket de fine linier sees saavel med centralt som med skraat lys klart og uden farverande, er det, for hvilket vedkom- mende objektiv er bedst korrigeret. Til direkte at maale tykkelsen af et dæk- Korrektion af dækglasvirkningen kan ogsaa opnaaes ved at forandre afstanden mellem lin- serne i systemet. Et af linseparrene, i regelen det midterste eller de øverste, forbindes med en om systemet gaaende med inddeling for- synet skruering (b), ved hvis dreining lins« sænkes, svarende til den anvendte dækglastykkelse. En inddeling paa systemets indfatning tjener til at gjenfinde den for hver dækglastykkelse rigtige stilling. glas gives der instrumenter af forskjellige kon- struktioner. linier. Det Fig. 34 hæves eller Korrektions- indfatning,