Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

— 42 — Til okularsystemet hører endelig ogsaa mikroskoprøret, tu bu s. Med en større tubuslængde o: afstand fra objektivet til okularet øges nemlig selvfølgelig billedafstanden og dermed ogsaa billedets fladeudbredning; forlængelse (udtrækning) af tuben medfører saaledes en stærkere lineær forstørrelse. Imid- lertid gjælder det om denne som om okularforstørrelsen, at den kun frembringer en større udstrækning af objektivbilledet og medfører formindskelse af billedets lysstyrke. Desuden maa det bemærkes, at særlig alle stærkere objek- tivsystemer er konstruerede for en bestemt tubuslængde, der sammen med dækglastykkelsen indgaar som led i systemets korrektion, og udenfor hvilken systemet saaledes ikke kan ventes atvære fuldt ud tilfredsstillende. Forandringer i tubuslængden kan saaledes ikke rent vilkaarligt finde sted. De kontinentale mikroskoper har i regelen en tubuslængde paa 140—200 mm., og i regelen er det optiske apparat i den senere tid beregnet paa en tubuslængde af 160 mm. De engelske og amerikanske instrumenter har derimod en tubuslængde af 250—400 mm. Derfor kan linser, konstruerede for kontinentale stativer, ikke uden videre anvendes paa engelsk-amerikanske in- strumenter eller omvendt. b. Belysningsapparatet. Ved den mikroskopiske undersøgelse iagttages nu for tiden gjenstanden som regel ved gjennemfaldende lys. Som lyskilde anvendes helst rent, hvidt dagslys, saaledes som det viser sig tilbagekastet fra et let skylag, en hvid væg eller lignende. Direkte sollys bør undgaaes. Som kunstig lyskilde kan bruges en roligt brændende lampe eller gasflamme (gjerne naftalinlys eller en Au er s bræn- d e r). De mange gule og røde straaler i det kunstige lys