Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

— 44 — Fig. 40. Straalegang ved planspeil hulspeil. vil imidlertid vise, at medens planspeilet, tiltrænger en lys- kilde af meget betydelig udstrækning for at præstere lyskeglen a o e, kan hulspeilet, 77, udføre dette allerede med divergent indfaldende straaler. Hulspeilet vil saaledes med samme lys- kilde give en større lysmængde end planspeilet. Belysningen er enten central, naar de fra speilet tilbage- kastede straalers hovedretning falder sammen med mikroskopets optiske akse, eller den kan være skjæv, naar lysbundten sen- des ind paa gjenstanden i en større eller mindre vinkel med denne akse. I visse tilfælde kan man med skjæv belysning; opnaa en større optisk virkning (se side 32). For at kunne opfange lyset fra alle kanter og for at kunne skifte fra central til skraa er speilet bevægeligt anbragt. Den paa objektet indfaldende lysmængde reguleres ved hjælp af blændere, diafragmer, med forskjellig aabning, der indsættes i eller lige under mikroskopbordet, og hvorved lys- keglens størrelse kan afpasses efter behovet. Abbes belysningsapparat. Under visse forhold er det nødvendigt at belyse gjenstanden med straaler af en langt stærkere konvergens end den af hul-