Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

— 65 — ligger i det engang indstillede fokalplan, uden at man, som ved en tegning, kan supplere billedet med enkeltheder fra de til- liggende planer, samt i at det, kritikløst i sin paalidelighed, tager alt med — uvæsentligt saavel som væsentligt. For uvante øine kan fotogrammer af mikroskopiske gjen- stande ofte være noget vanskelige at tyde, da farver mangler, og de ved tegningerne ofte kunstigt forstærkede konturer gjerne er mere forviskede. Men en smule øvelse vil snart give tillid til denne afbildningsmaade. Til mikroskopisk fotografering udkræves: 1. mørkekammer med apparater og kemikalier til fremkaldelse, fixering og kopiering af pladen; 2. et godt mikroskop med lampe og belysningsapparater; 3. mikrofotografisk kamera. Til mørkekammer kan anvendes et hvilketsomhelst lidet kot, hvorfra lyset fuldstændig kan udelukkes. Vinduet blændes ved tætsluttende gul-røde skjærme, der tilbageholder de kemiske (violette) straaler. Trænges mere lys end det, der kan passere denne skjærm, anvendes en fotografisk lampe med rødt glas. I mørkekammeret maa være rigelig adgang til vand. Desuden trænges endel skaale og andre utensilier. Mikroskopet bør være udstyret med linser paa 30—25 mm. nominel brændvidde (1 inch), 12 mm. (x/2 inch), 6 mm. (74 inch), 4 mm, (x/e inch) og 2 mm. (den sidste svarer til V12 hom. imm,), helst apokromater, da mikroskopets objektiv ved mikrofotograf! fungerer som objektiv i kameraet og derfor bør præstere en homocentrisk forening af saavel lysende som kemiske straaler. Mikroskopet anvendes dels uden okular, dels forsynet med det almindelige Huygenske, helst med projektionsokular. Som lyskilde kan benyttes sollys, elektrisk lys, gaslys (Auer-brænder) eller en paraffinlampe. Uagtet sollys selvfølgelig er det kraftigste, medfører anvendelsen heraf 5 — Gade: Mikroskopet.