Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

Forfatter: F. G. Gade

År: 1899

Forlag: H. Aschehoug & CO.s Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 275

UDK: 578

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
— 79 — at vædsken blir tydelig gul. Naar farven efter nogen tid er afbleget, inaa ny iodtinktur tilsættes. Heller ikke iodserum er meget holdbar. 3. Kunstigt iodserum (Frey). Æghvide 30,00 Klornatrium 0,40 Vand 270,00 lodtinktur 6,00, som konserveringsmiddel. 4. I almindelighed kan man længe nøie sig med Saltvand 0,6—0,75 °/o, fysiologisk saltopløsning, der er den hyppigst anvendte undersøgelsesvædske ved friske præ- parater. Almindeligt rent vand, destilleret vand, er derimod ikke indifferent ligeoverfor friskt væv, hvis elementer det bringer til at svulme op. Ofte ønsker man at fremkalde visse forandringer i præpa- ratet; man anvender da de Differente undersøgelsesvædsker. 1. Glycerin er af disse det mindst energiske og mest anvendte. Bruges til at opklare præparaterne. Anvendes især ved hærdede præparater. Den opklarende virkning op- træder i sin fulde udstrækning ofte først efter flere timer. Friske præparater, der undersøges i glycerin, vil paa grund af vædskens hygroskopiske egenskaber vise lette skrumpningsfænomener, hvorhos finere vædskedetaljer biir utydelige paa grund af gly- cerinens forholdsvis stærke lysbrydningsevne (n = 1,47). Glycerin bør ikke bruges ved anilinfarvede præparater, da disse farver som oftest opløses og udtrækkes i glycerin, især naar den ikke er syrefri.