Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

- 89 - Kogende vand. Vævstykket, kun faa mm. i tværsnit, lægges i et tyndt uhrglas, vandet koges i et reagensglas og hæl- des over stykket, efter etpar sekunder er fixeringen færdig; større stykker maa dog koges i flere minuter; efterhærdning i alkohol. Maa ikke komme i vand eller vandige farveopløsninger, i hvilke vævet blot svulmer op. Hærdning. De fleste fixeringsmidler bevirker ogsaa en mere eller mindre tydelig udtalt hærdning af vævet. Dog ikke alle. Endel er ogsaa macerationsmidler (se side 76) og kan derfor ikke an- vendes i den nødvendige tid. Thi hærdningen udkræver for- holdvis lang tid og større vædskemængde end fixeringen. De vigtigste hærdningsmidler er kromsyre og alkohol. Kromsyren anvendes ikke gjerne ublandet, da præ- paraterne biir skjøre deraf. Oftest som kromsure salte og i forbindelse med andre stoffe. Mullers vædske. Bikrom, kalici 2,oo Sulph. natr. 1,00 Vand 100,00 Bør opbevares paa mørk flaske 5—10 liter ad gangen, for- dærves let af mugsop, hvorfor man paa overfladen lader flyde <?tpar stykker kamfer. Erlickys vædske. Bikrom. kal. 2,50 Sulph. cupr. 1,00 Vand 100,00 Begge har sin hovedanvendelse ved hærdning af central- nervesystemet, men egner sig ogsaa til kjertelorganer. Orths Formol-Miillers vædske til fixering og hærdning (se side 88).