Elektrisk Belysning 1879

6 Af de ber beskrevne Omstændigheder forklares de Fænomener, som gaa for sig i Lysbuen. Naar Kullene ere i Berøring med hinanden og atter skilles ad, springer der en Gnist over, hvorved de hinanden berørende Par- tikler glødes, løsrives og derved danne en ledende For- bindelse mellem Kullene. Efter Joule’s Lov er den i en Ledning udviklede Varmemængde proportional med Modstanden, og da denne atter er ligefrem proportional med Længden, omvendt med Tværsnittet af Lederen, saa maa der i den Ledning, som tilvejebringes mellem Kul- spidserne ved Vandringen af Kulpartikler fra den ene Pol til den anden, udvikles en meget høj Temperatur og derved en stærk Glødning, som frembringer Lys. Fjærnes Kullene for meget fra hinanden, kunne de løsrevne Kulpartikler ikke naa den anden Pol; Strømmen afbrydes, og Lyset slukkes, og det kan først tændes igjen, ved at man bringer Kullene i Berøring med og atter fj ærner dem lidt fra hinanden. Voltabuen er altsaa en Del af den elektriske Strøm og har de samme Egenskaber som den øvrige Del af samme, hvilket ogsaa er bekræftet ved Forsøg. De glødende Kulpartikler danne en ledende For- bindelse mellem de to Poler, saa at der principielt ingen Forskjel bliver mellem Belysning ved Voltabuen og ved Glødning, idet i begge Tilfælde Lyset dannes ved Opsamling af eii betydelig Mængde Varme i et i Strømmen indskudt Legeme, der yder en større eller mindre Modstand, mod denne. Voltabuens Lys har en meget stor Intensitet, saa at det er den af alle Lyskilder, som mest nærmer sig Sollyset; den relative Lysstyrke o: Udstraalingen fra samme Areal af det lysende Legeme, angives noget forskjellig. En nyere Angivelse anfører følgende Tal: Sollys 1000, elektrisk Lys 250, Drummonds Kalklys 15, almindelige G-asbrændere 1 — l1/«, stor Moderatørlampe (Carcellampe) 1, Stearinlys (5 paa 1 /?) i/7. Fra Davys Opdagelse til Begyndelsen af Fyrrerne indskrænkede Anvendelsen af det elektriske Lys sig til det reut experimentale og til videnskabelige Undersøgelser;