Elektrisk Belysning 1879

13 ere Dubosfs, Servin’s (Fig- 1) og Hef ner - Alteneck?s eller Siemens & Halske’s (Fig. 2) og da navnlig de to sidste. I begge er det Vægten af det øverste Kulstykke, der søger at nærme Kullene til hinanden, medens en Elek- tromagnet gjennem forskjellige Mellemled efter Omstæn- dighederne stopper eller frigjør denne Bevægelse. Der skal her ikke gives en detailleret Beskrivelse af de nævnte Lamper, men blot henvises til Tegningerne og til dette Tidsskrift 1ste Aarg. Side 139, hvor den Siemenske Lampe er nærmere beskrevet. Kun saa meget skal udtales, at denne har det Fortrin for Serrins, at dens Konstruktion er langt simplere, og at den lader sig indstille til at be- nyttes saa vel til kontinuerlige som til vexlende Strømme. Siemens har endvidere sat et lille sindrigt Apparat i Forbin- delse med sin Lampe, som i Tilfælde af, at Lyset slukkes, hindrer Strømmen i at blive afbrudt; det bestaar i det væsentlige af en Elektromagnet, der paavirker et Anker, og hvis Traadvindinger danne en Del af Ledningen. Slukkes Lyset, slipper Elektromagneten Ankeret, hvorved en Leder med. samme Modstand som Voltabuen indskydes i Strømmen. Denne Leder fjærnes igjen, naar Lyset atter tændes, og Elektromagneten magnetiseres. Herved opnaas en mere jævn og ensartet Gang af Maskinen, paa hvilken Lysets Slukning ellers vilde have den Indflydelse, at Rotationens Hastighed betydelig vilde forøges, hvad der ikke er gavnligt for Maskinens Dele. De fleste Regulatorer ere indrettede til en 3 å 4 Timers Brændetid, hvilket som oftest vil være tilstræk- kelig. Efter denne Tids Forløb maa mail da, hvis Lyset skal brænde længere, enten forny Kullene, hvortil der altid vil medgaa nogle Minutter, eller, hvad der er bedre, have en Reservelampe parat; de to Lamper sættes da bedst i Forbindelse med Ledningen med en Kommutator, saa at man ved en simpel Drejning af dennes Haandtag kan tænde den ene Lampe, uaar den anden er nær ved at slukkes. En Lampe, der kan brænde en -hel Nat igjenuem, .......h