Elektrisk Belysning 1879

16 ikke praktisk, navnlig fordi Kulstangen, der var indfattet i Metalholdere, som udvidede sig stærkt ved Varmen, derved let knækkede. Hans Lampe forbedredes af nogle af hans Landsmænd, Kosloff og Konn. Sidst nævntes Lampe (Fig. 4) bestaar af eu Grlasklokke, hvoraf Luften udpumpes, og hvori der er anbragt to Messingop- standere a og b, som hver staar i Forbindelse med den ene af Maskinens Poler. Opstanderne ere af ulige Længde og have for oven vandrette Arme, mellem hvilke Kulstykkerne C, som ere indfattede i Holdere af Kul, ere anbragte. Hver Lampe indeholder 5 Kulstykker og er ved en simpel Mekanisme indrettet saaledes, at kun et af dem ad G-angen indskydes i Strømmen, og at naar dette er forbrugt, det næste strax bringes i Glødning. Naar alle 5 Kulstykker ere fortærede, gaar Strømmen af sig selv gjemiem en mellem Armene anbragt Kobberstilk d, saa at Slukningen af den ene Lampe ikke hindrer de andre paa samme Ledning anbragte Lamper i at lyse. Konn’s Lampe anvendes efter Sigende i en Forretning med hvide Varer i St. Petersborg, hvor 3 af dem drives ved en Alliancemaskine. Skjønt Belysningen er dyrere end Gassen, skal man dog der være meget tilfreds med den, da den ikke som Gassen ødelægger de Stoffer, der forhandles i Forretningen. Hippolyte Fontaine *) har anstillet Forsøg med Konn’s Lamper, hvoraf det fremgaar, at det første Kul i Reglen forbruges i Løbet af et Kvarter, medens de andre vare gjennemsnitlig 2 Timer hver, naar Lysstyrken ikke er altfor stor (denne angives til c. 20 Carcelske Blus). Grunden hertil maa søges i, at Klokken ikke er fuldstændig lufttom, hvorfor det første Kul til Dels forbrænder under Paa- virkning af den indeholdte Lufts Ilt. De øvrige Kul fortæres ogsaa paa Grund af en Slags Fordampning, som giver sig til Kjende ved, at et sort Stof afsætter sig indvendig i Klokken. En fjerde Russer, Boulygin, har konstrueret en Lampe efter samme Princip; den er imid- lertid mere kompliceret og derfor næppe bedre. *) Fontaine: Éclairage å l’électricité. Side 218.