Elektrisk Belysning 1879

24 giver 1000. Dette stemmer med Tyndall’s Forsøgsresul- tater, hvorefter en glødende Platintraad kun giver 1 lysende Straale for hver 23 mørke Varmestraaler, medens det samme Forhold for Voltabuen er som 1 til 9 og for en Gasflamme som 1 til 24. Edison hævder stadig, at Systemet vil blive betydelig billigere end Gassen, men han kan endnu ikke angive nøjagtige Tal. Foranlediget ved Jabiochkoffs og navnlig ved Ryg- terne om Edisons Opfindelse er der i den seneste Tid fremkommet talrige Forslag til Delingen af det elektriske Lys. Idet der neden for gives en Beskrivelse af nogle af de foreslaaede Systemer, som ere forelagte Offentligheden, skal det bemærkes, at man selvfølgelig ikke kan have nogen sikker Formodning om deres relative Værd, da man jo ingen synderlig Erfaring har at støtte sig til. Om en svensk og en dansk Opfindelse, som bebudedes i Slutningen af 1878, er endnu intet bekjendt, Reynier’s Lampe *) bestaar af en tynd Kulstang, der staar i Forbindelse med den ene Pol og er stillet lodret mod en Leder af Metal eller Kul, der er forbundet med den anden Pol; det Stykke af Stangen, der er indskudt i Strømmen, har en bestemt ringe Længde og bringes til at gløde, samtidig med. at der i Berøringspunktet siges at danne sig en lille Voltabue. Da Kulstangen efter- haanden fortæres, gjøres den bevægelig i lodret Retning og holdes ved en Kontravægt i stadig Berøring med Le- deren. En af Reynier’s Modeller til en saadan Lampe (Fig. 6) bestaar af en c. 2mm tyk Kulstang a (af Carré’ske Kul), der holdes i lodret Stilling af en Kulholder b, som glider i en hul Søjle c mellem fire Skiver d‘, Stangen hviler for neden paa Overfladen af en Kulcylinder e, der kan drejes om en Axel, som bæres af en paa den hule Søjle fastgjort vandret Arm. For neden styres Kul- stangen af Hylsen hvis Afstand fra Kulcylinderen om- trent er 6m m, og som staar i ledende Forbindelse med *) L’Electricité. 1 Série. Side 280.