Elektrisk Belysning 1879

30 en fransk Angivelse skal Systemet imidlertid fordre en Del Kraft, der siges 24 Hestes Kraft til 6 Lamper. Thomson & Houston’s System, *) hvis Opfindere ere Professorer ved Philadelphia Central High School, gaar ud paa at tilvejebringe et elektrisk Lys ved en Strøm, der er svagere end den, der ellers vilde behøves, saa at man altsaa ved en stærk Strøm kan faa flere Lamper paa samme Ledning. Systemet er begrundet paa det Fænomen, at der. naar man pludselig afbryder en Strøm, der gaar igjenneni en Leder af betydelig Længde, viser sig en Gnist i Adskillelsespunktet. Dette vil ogsaa ske, selv om Strømmen ikke er tilstrækkelig til at vedligeholde en Voltabue af væsentlig Længde. Naar Afbrydelserne følge paa hinanden med en Hurtighed, der er større end 25—30 Gange i 1 See., ville Gnisterne virke paa Øjet som et stadigt Lys. Afbrydelserne fremkaldes bedst ved Strømmen selv. En af de Maader, hvoi’paa Opfinderne søge at opnaa dette, ses af Fig. 9. Det negative Kul er anbragt paa en horisontal Metalarm a, der er fastgjort til en Opstander b, saaledes at den kan fjedre sig noget. Til den frie Ende af Metalarmen er fæstet et Jærnanker c, som kan paavirkes af en neden under anbragt Elektromagnet d, der er indskudt i Strømmen. Lige over Metalarmen ei- der i Opstanderen anbragt et isolerende Mellemlag, som deler denue i to elektrisk adskildte Dele. Den øvre Del har ogsaa for oven en horisontal Arm e, der paa Enden bærei- en Skaal f med Kviksølv, igjennem hvilken en Metal- stang, der for neden fastholder det positive Kul, frit kan glide op og ned. Den positive Poltraad befæstes til den øvre Del, den negative til den nedre Del af Opstanderen. Naar Kullene berøre hinanden, og Lampen indskydes i Strømmen, magnetisei’es Elektromagneten og tiltrækker Ankeret paa Metalarmen, hvorved Kullene fjærnes fra hinanden; herved svækkes for et Øjeblik Strømmen, Metalarmens Fjederkraft faar Overvægt o ves Magnetismen *) The Telegraphic'Journal 1878. Side 415.