Elektrisk Belysning 1879

29 Øvre og nedre Ender. Ved Hjælp af forskjellige Skruer kunne Kullene indstilles efter det Lys, man ønsker. Kullene bæres af to Messingopstandere c og d, der ere fast- gjorte til en Trækasse med Klemskruer forLedningstraadene. I Kassen findes en Elektromagnet med Anker, hvis Be- stemmelse er at vedligeholde den rette Afstand mellem Kullene. Før Lampen tændes berøre nemlig Kullene hinanden; i Antændelsesøjeblikket magnetiseres Elektro- magneten og tiltrækker Ankeret opad, hvorved en Stang skydes op igjennem den ene Opstander og fj ærner de nedre Kul fra de øvre til den rette Afstand. Det elek- tromagnetiske Apparat er tillige indrettet saaledes, at Strømmen ikke afbrydes, naar Lyset slukkes, saa at de andre Lamper paa samme Ledning kunne vedblive at brænde. Med 20" lange, 5mm tykke Carré’ske Kul kan Lyset ved- ligeholdes i 7 — 8 Timer, med 6mm tykke Kul i 9—10 Timftr. Lamperne konstrueres svarende til Lysstyrker fra -5 til 120 Gasflammer. I en anden Form for Rapieffs Lampe (Fig. 8 b) stilles Kullene mod hinanden som de fire Kanter i en firsidet Pyramide, saaledes at to og to ved Siden af hinanden liggende Kul danne den samme Pol. Over Kullene an- bringes en Kalkcylinder, som siges at forøge Lysstyrken med 40%. En tredje Form, der er bestemt til smaa Blus, og som ogsaa benævnes Rapieffs elektriske „Lys“, bestaar ligesom Jablochkoffs Lys af to Kulstænger Side om Side, men uden andet isolerende Mellemlag end Luften. Den ene Stang er lodret og den anden svagt hældende mod denne, saa at Modstanden i Voltabuen kan voxe i samme Forhold, som Modstanden i Kullene aftager, o : ef'terhaanden som de brænde ned, og Modstanden i hele Lampen altsaa forblive konstant. Naar Lampen ikke er i Virksomhed, berøre Kullenes øverste Punkter hinanden; men saa snart Strømmen indledes, fjærnes ved Hjælp af en Elektromagnet Kullene fra hinanden, saa at Voltabuen kan dannes. Rapieffs Lampe skal give et rent, hvidt Lys, hvis Styrke betydelig kan varieres ved Stilleskruerne. Efter