Elektrisk Belysning 1879

28 i Længder paa c. 3', og en Stang koster c. 1 fr. (71 Øre) og kan brænde i c. 12 Timer. Den Del af Kulstangen, som naaer udenfor Hylsen og saaledes indskydes i Strømmen, af hvilken den bringes til at gløde, er c. 3/<"; i øvrigt kan Længden al dette Stykke varieres efter Behag. Den negative Kulskive er af almindelig Retortkul, og Kontra- vægten vejer c. I1/« ti- Det angives, at selv de store Lamper paa Grund af Lysets Jævnhed og Ensartethed ikke skulle have virket generende paa Øjet, og at Wer- der mann derfor vil benytte almindelige, gjennemsigtige Glaskupler, dei- kun absorbere meget lidt af Lyset. Wer- der mann lover ikke som Edison at dele Lyset ,,i det uendelige“, men tror ved sit System at have opnaaet en for praktiske Formaal tilstrækkelig Deling og at være i Stand til at føre Strømmen bort til betydelige Afstande. Det vil let ses, at der i Principet er megen Lighed mellem Werdermanns og Reyniers Lamper; det er derfor ikke saa underligt, at de to Opfindere gjøre hinanden Rangen stridig med Hensyn til, hvem af dem der har været den første. Rapieff s Lampe, ) (Fig. 8), som skal have vakt en Del Opsigt i England, idet blandt andet 18 saadanne Lamper anvendes i Times Kontorer, hvor de drives af Grammes Maskiner, har den Fordel, at den kan brænde en hel Nat, uden at man behøver at skifte Kul. I J a biochkotts Lys aftager Modstanden isamme, efterhaanden som Lyset brænder ned, i Ttapiefi’s Lampe har Strømmen altid den samme Længde af Kul at gjennemløbe, hvorfor Lysstyrken bevares uforandret. Hver Pol dannes af to Kulstænger (Fig. 8 a), der støde sammen under en spids Vinkel; de positive Kul, som ere de øverste, ligge i en Plan lodret paa de nederste. Hvert Kulpar gaar igjennem en Messingholder a, og føres sam- tidig mod hinanden ved en Kontravægt b, som ved. Tridser og Silke- eller Asbestsnore staar i Forbindelse med Kullenes *) The Telegraphic Journal 1878. Side 430. 1879. Side 43. i ■ W'» JWBKM..