Elektrisk Belysning 1879

27 Sektion. Første Stilling anvendes, naar Lampen skal brænde, anden, naar den skal slukkes, uden at dette maa influere paa de øvrige Lamper, idet da Modstandstraaden r3 kommer til at virke; ved tredje Stilling er Lampen helt udelukket af Strømmen, og de øvrige Lys paa Ledningen vinde da i Styrke. Anbringes 10 Lamper paa samme Ledning, vil, naar Modstanden i hver af dem er den samme, Strømmen fordele sig ligelig til alle, og da man paa et hvilket som helst Sted kan indskyde en Biledning s med 10 mindre Lamper, hvis samlede Lysstyrke saa bliver mindre end Lysstyrken af en enkelt at de store Lamper, vil man saaledes kunne strække Deleligheden saa vidt, som Hovedstrømmens Styrke tillader. I British Telegraph Manufactory i London anstilledes i November 1878 Forsøg med Werdermanns Lys. Der benyttedes en Gramme’s Maskine at gammel Model*) og bestemt til galvanoplastisk Brug. Den havde 4 faste, lodrette Elektromagneter og 2 roterende An- kere, hvoraf det ene gav den Strøm, der magnetiserede Elektromagneten, det andet den, der skulde benyttes. Hvert Anker bestod af en Jærnring, beviklet med 48 Sektioner af c. 1/i“ brede og c.’/io“ tykke Kobberbaand. Maskinen gjorde 800 Omdrejninger i Minuttet og gav en Strøm med stor Elektricitetsmængde, men med ringe Spænding, ligesom ogsaa den elektromotoriske Kraft kun var lille; til Maskinens Drejning udkrævedes 2 Hestes Kraft. Der anbragtes først 2 store Lamper paa Lednin- gen. som hver gav et klart og roligt Lys uden 1 limi en eller Farveskiften og paa omtrent 360 Normallys’ Styrke. Dernæst sendtes den samme Strøm gjennem 10 mindre Lamper, hvoraf hver gav omtrent 40 Normallys. Kul- stængerne vare ved de smaa Lamper 3mm, ved de store i Tværmaal og fortæredes med en Hastighed af henholdsvis 2“ og 21/» å 3" i Timen; de fabrikeres i Paris *) I den tekniske Forenings Tidsskrifts late Aarg. PI. 6 Fig. 1—3 findes Tegninger af en Maskine, der er indrettet, omtrent paa samme Maade.