Elektrisk Belysning 1879
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
den i den elektriske Lampe udviklede høje Temperatur;
de indeslutte derfor Lyset i en Beholder med ren Kvælstof.
En anden Mangel er Kullets Skjørnen eller Sønderbryd-
ning, der hidrører fra dets pludselige stærke Opvarmning,
naar Lampen tændes. Dette have Opfinderne forebygget
ved at forbinde Lampen med en særegen Strømdeler,
der gjør det umuligt at sætte hin pludselig i eller ud af
Virksomhed, og som tillige regulerer Strømmens Fordeling
til de forskjellige Lamper. Strømdelerens (Fig. løb)
Konstruktion er begrundet paa, at en elektrisk Strøm fra
en Hovedledning fordeler sig til Sideledninger i omvendt
Forhold af Modstandene i disse. Principet er tydeliggjort
i Fig. 10 c; den best,aar af en med den positive Poltraad
forbunden bevægelig Kontakt A, der successive kan bringes
i Berøring med Metalknapperne 1-1, 2-2, . . . . 8-8, som
ere forbundne ved Ledningstraade, hvis Ledningsmodstande
ere saaledes beregnede, at der ved Stillingerne 2-2, 3-3,
. . . 7-7 gaar henholdsvis 1/i, */*, 5/s, 3/j, 7/s og 15/16 af
Strømmen gjennem Lampen, den øvrige Del gjennem
Traaden />, paa hvilken ved C er indskudt en Modstand,
der netop er lige saa stor som Lampens. Ved. Stillingen
1-1, som benyttes, naar Lyset ikke er tændt, gaar hele
Strømmen gjennem B, medens den ved Stillingen 8-8
gaar igjennem Lampen; den samlede Modstand i Lednin-
gen er for alle Stillinger den samme og lig Lampens.
Paa denne Maade kan man saaledes efterhaanden forøge
Lysets Styrke, indtil det naar sit Maximum ved Kontakt-
stillingen 8-8.
Forsøgene have givet, at naar Lyset har naaet en
vis Styrke, forstærkes denne betydelig ved en forholdsvis
ringe Forøgelse af Strømmen, og Opfinderne se heri
Grunden til det store Tab i Lysstyrke, man faar, naar
en given Strøm fordeles til flere mindre Blus i Stedet for at
bruges til ét stort. Har Kullet f. Ex. naaet en Temperatur
af 6000° F. (c. 3316° C.), og svarer hertil en Lysstyrke
paa 3 Normallys, giver 12 000° F. (c. 6631° C.) 9 og
24 000° F. (c. 13 262° C.) 81 Lys, saa at altsaa Lys-
kraften voxer langt hurtigere end Temperaturen.
3