Elektrisk Belysning 1879

32 Vægten paa Midten synker ned og frembringer derved en Forøgelse af Modstanden i en lille Bheostat, gjennem hvilken Strømmen skal passere. Herved forbliver den samlede Modstand i Lampen konstant, saa at det gjøres muligt at forgrene en Hovedledning til forskjellige Lamper, uden at Variationerne i Kulspidsernes Afstand virke tilbage paa Hovedstrømmen og derved paa de andre fra samme forsynede Lamper. Sawyer og Man*) i Amerika gaa ud fra, at det ikke er muligt at benytte Voltabuen paa en Maade, der kan tilfredsstille de Fordringer med Hensyn til Lysets Styrke, Fordeling, Beskaffenhed og Økonomi, man maa stille til det, dersom man attraar en mere almindelig An- vendelse i Industriens Tjeneste eller til Husbrug. An- derledes forholder det sig med det afKingil845 paten- terede System, som imidlertid den Gang ingen Fremgang vandt paa Grund af Apparaternes Ufuldkommenhed og det forholdsvis lave Trin, Videnskaben den Gang stod paa. Sawyer og Man have nu gjenoptaget og forbedret Kings Forslag. De fremstille Lyset (Fig. 10 a) ved Glødning af en lille Kulstang, anbragt mellem ledende Legemer, der hver er forbundet med sin Ledningstraad. For at holde Varmen borte fra den i Lampens nederste Del værende Mekanisme, findes der under Kullet 3 Membraner, ligesom der ogsaa er givet Opstanderne, der bære det lysende Legeme, en stor, udstraalende Overflade. En Mangel ved tidligere Forslag af samme Natur er den saakaldte Fordampning af Kullet, der giver sig til Kjende ved, at dette langsomt fortæres, og ved at der afsætter sig et sort Stof paa den indesluttende Beholders Vægge. De amerikanske Opfindere mene, at disse Fænomener ikke kunne tilskrives en Fordampning, da Kul ikke smelter, men at de hidrøre fra en kemisk Dekomposition, der har sin Aarsag i, at mange Luftarter, som ere indifferente lige over for Kul under almindelige Forhold, angribe det ved *) The Telegraphic Journal 1879. Side 7.