Elektrisk Belysning 1879

43 omtalte Stilling af Kulstykkerne, naar Lyset fornemmelig skal kastes ud i en bestemt Retning, sidst nævnte, naar det skal fordeles ligelig i det omgivende Bum. Nogle af Resultaterne af de amerikanske Forsøg, ved hvilke man meget omhyggelig sørgede for, at Kulstyk- kernes Axer laa i hinandens Forlængelse, ses af efter- følgende Tabeller (S. 44). Det ikke i Ledningen paaviselige Arbejde tilskrives lokale Virkninger og menes at være for- brugt til Fremkaldelsen af Lokalstrømine i forskjellige ledende Metalmasser. Af de undersøgte Maskiner stiller, som det vil ses af Tabellerne, Grammes sig gunstigst med Hensyn til Virkningsgraden. Ledningstraadene, der forbinde Maskinerne med Lamperne, ere af Kobber; deres Tværsnit voxer med Elektricitetskildens Styrke og med deres Længde. Alt efter Tykkelsen dannes de af en enkelt eller af flere sammensnoede Kobbertraade; de bør være forsynede med et isolerende Overtræk. Det elektriske Lys’ Anyeudelse. Det elektriske Lys har i Sammenligning jned andre Be- lysningsmidler en stor Intensiset og et klart, hvidligt Skjær, saa at det er den af alle Lyskilder, der i Styrke og Glans mest nærmer sig Sollyset. I alle de Tilfælde, hvor det fra et enkelt eller nogle faa Punkter gjælder om at kaste et saa stærkt Lys som muligt ud over Omgivelserne eller i en bestemt Retning, bærer det derfor ubetinget Prisen fremfor ethvert andet kunstigt Belysningsmiddel. Da det imidlertid lader alle de Grjenstande, der standse dets Straa- ler, kaste meget mørke Skygger med bestemte Omrids, vil det i Tilfælde, hvor denne Omstændighed, virker for- styrrende, være nødvendigt at have mindst to Lys, hvoraf det ene oplyser det andels Skygger. Lysets Intensitet tillader ikke det uvæbnede Øje at betragte det; det gjælder derfor om at anbringe Lamperne saa højt som muligt, hvorved imidlertid Nyttevirkningen betydelig formindskes. Kunne Lamperne ikke ophænges tilstrækkelig højt oppe,