Elektrisk Belysning 1879

46 Resultater; men det lønner sig næppe at fortabe sig i slige Gisninger. Hvad Bekvemmeligheden angaar, kan man sikkert ikke tænke sig noget bedre Belysningsmiddel end Gassen, som derfor i denne Retning vil have For- trinet for den elektriske Belysning, med mindre Edisons og andres Planer skulle vise sig realisable, saa at det bliver muligt fra enkelte Hovedstationer at fordele mindre Lys til de forskjellige Steder, hvor man da kun har at tænde og slukke Lyset efter Behag paa en lige saa nem Maade som ved Gassen. Hvad Bekostningen angaar, saa er den for Tiden et meget omtvistet Spørgsmaal, navnlig i England, hvor saa store Interesser vilde staa paa Spil, dersom det skulde blive muligt at gjøre det elektriske Lys til et lige saa bekvemt og let anvendeligt Belysningsmiddel som Gassen. Desværre kan man med Hensyn til Bekostningen ikke støtte sig til Erfaringer her hjemme fra, og der skal derfor kun gives nogle enkelte Data fra Udlandet, hvortil skal be- mærkes, at de Oplysninger, man saaledes henter i fremmede Tidsskrifter, ofte gjøre Indtrykket af at være noget inspirerede af personlige Sympathier. Dette gjælder dog navnlig de forskjellige Forslag til Deling af Lyset; men da intet af dem endnu er bleven anvendt i det store, og da de Beregninger, man baserer paa enkelte smaa Forsøg, ofte ikke slaa til, naar der skal handles efter eu større Maalestok, begaas næppe nogen væsentlig Fejl ved kun at nævne, hvad der kan kaldes virkelige, praktiske Resultater. Hippolyte Fontaine giver i sin Bog om elektrisk Belysning*) nogle Oplysninger om Bekostningen, støttede paa virkelige Erfaringer, indvundne ved Anvendelsen af Grammes Maskine med kontinuerlig Strøm og Serrins Regulator. I Ducommuns Maskinværksted i Mülhausen, hvor i flere Aar 4 Grammes Maskiner have betjent hver sin Regulator, forholde Udgifterne for elektrisk Belysning *) Foutaine: Éclairage å l’électricité. Side 193.