Elektrisk Belysning 1879

praktiske Anvendelse af Elektricitet til Belysning“ +), hvoraf skal fremhæves følgende: Med Hensyn til Bedømmelsen af Lysets Anvendelse til Fyrtaarne kan Økonomien ikke være det bestemmende, idet Hovedopgaven der rnaa være at opnaa en saa stor Lysstyrke som muligt,^ hvilken For- dring det elektriske Lys lettest opfylder. Ved La Cha- pelle Grodsstation indførtes Lyset, Grammes Maskine og Regulator, fordi det ved de andre Belysningsmidler ikke var muligt at fortsætte Arbejdet om Natten paa en saa tilfredsstillende Maade, at en Mængde smaa Gjenstande ikke bleve oversete og gik tabt; man opnaaede, hvad man sigtede til, samt en Besparelse paa c. 60 %. Powell i Rouen indførte Lyset i sine Fabrikker for en Bekostning af c. 3500 Kr.; der anvendtes en lille Grammes Ma- skine, som udkrævede 21/i Hestes Kraft, samt Serrins Lamper. Lyset, som svarede til c. 2000 Normallys, ko- stede 2.55 Kr. pr. Time mod 6.80 Kr. for en lige saa kraftig Belysning ved Gas, denne beregnet til c. 6.90 Kr. pr. 1000 Kub.' (eng.). Paa L y o n - Bauegaarden i Paris prøvedes efter Lontins System 28 Regulatorer, hver vur- deret til 80 Gasblus, i Stedet for 172 Gasblus; efter 2 Maaneders Prøve viste Resultatet sig saa tilfredsstillende, at Jærnbanekompagniet bestemte sig til at benytte 12 Lamper efter samme System i et større G-odsskur; . hele Udgiften var 4.50 Kr. pr. Time. St. Lazare Stationen oplystes ved en Lontinmaskine og 6 Regulatorer for 3-60 Kr. pr. Time. Jablochkoffs Lys blev af Schoolbred vurderet til i dets nuværende Form at være 2.6 Gange dyrere end Gas, omendskjønt Aktieselskabet i Paris havde tilbudt at oplyse med dette System for samme Pris, som der betaltes for Gassen. Rapieffs Lys syntes ham tilfreds- stillende ; dog kunde man etter de hidtil anstillede Prøver ikke udtale nogen bestemt Dom om dets Virkning og Økonomi. I den paafølgende Diskussion udtalte Trinity Board’s Ingeniør Mr. DougldS, at det elektriske Lys i *) Tl^e Telegraphic Journal. 1878. Side 501.