Elektrisk Belysning 1879

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 59 Forrige Næste
4 Grund af sine særlige Egenskaber vil vide at hævde sin Plads ved Siden af de andre Belysningsmidler i alle de Tilfælde, hvor disse Egenskaber have Betydning. Forinden der gaas over til en nærmere Beskrivelse af de nyeste Fremskridt paa den elektriske Belysnings Omraade, skal der gives en kort Oversigt over, hvorledes den har udviklet sig fra sin første Fremkomst indtil vore Dage. Det er en Selvfølge, at der under Begrebet elek- trisk Belysning kun indbefattes, hvad der spiller eller for- mentlig kan komme til at spille en praktisk Rolle, og at elektriske Forsøg, hvorved der fremkaldes Lysvirkninger, men som blot tjene til at illustrere Elektricitetens Væsen, som f. Ex. de G-eisslerske Rør,, ikke ere tagne med i denne Oversigt. Der er to Maader, hvorpaa elektrisk Belysning kan fremstilles i Praxis, nemlig ved Lysbue og ved Glød- ning. Ved den første Maade dannes Lyset mellem to Kulstykker, der ere fjærnede lidt fra hinanden, ved den sidste derimod ved Glødningen af et tyndt Stykke Kul eller Metal, som er indskudt i den elektriske Strøm mellem Ledere med større Ledningsevne. Først nævnte Maade er den hidtil mest anvendt©; sidst nævnte, som medfører en større Delelighed af Lyset end hin, vil det sikkert blive Fremtidens Opgave at bringe ud i det praktiske Liv. Den engelske Fysiker Humphrey Davy opdagede i 1813 de Fænomener, som ligge til Grund for Elektricite- tens Anvendelse til Belysning. Han experimenterede med en Voltasøjle paa 2000 Pladepar af Kobber og Zink, hvis Poler hau ved Ledningsti aade satte i Forbindelse med to smaa Kulspidser. Ved først at lade disse berøre hin- anden, og derpaa atter fjærne dem fra hinanden, opstod der, naar Afstanden ikke blev altfor stor, en stærk lysende Bue imellem dem. som han efter den Elektricitetskilde, han anvendte, benævnede Vol tabu en. Han kunde frem- stille Lyset, naar Kulspidserne vare omtrent 1/25" fra hinanden, og vedligeholde det paa indtil en Afstand af c. 4". Efter Davy beskjæftigede flere af de mest bekjendte Fysikere sig med Undersøgelser vedrørende Voltabuens