Elektrisk Belysning 1879
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
Grund af sine særlige Egenskaber vil vide at hævde sin
Plads ved Siden af de andre Belysningsmidler i alle de
Tilfælde, hvor disse Egenskaber have Betydning.
Forinden der gaas over til en nærmere Beskrivelse
af de nyeste Fremskridt paa den elektriske Belysnings
Omraade, skal der gives en kort Oversigt over, hvorledes
den har udviklet sig fra sin første Fremkomst indtil vore
Dage. Det er en Selvfølge, at der under Begrebet elek-
trisk Belysning kun indbefattes, hvad der spiller eller for-
mentlig kan komme til at spille en praktisk Rolle, og at
elektriske Forsøg, hvorved der fremkaldes Lysvirkninger,
men som blot tjene til at illustrere Elektricitetens Væsen,
som f. Ex. de G-eisslerske Rør,, ikke ere tagne med i denne
Oversigt.
Der er to Maader, hvorpaa elektrisk Belysning kan
fremstilles i Praxis, nemlig ved Lysbue og ved Glød-
ning. Ved den første Maade dannes Lyset mellem to
Kulstykker, der ere fjærnede lidt fra hinanden, ved den
sidste derimod ved Glødningen af et tyndt Stykke Kul
eller Metal, som er indskudt i den elektriske Strøm mellem
Ledere med større Ledningsevne. Først nævnte Maade er
den hidtil mest anvendt©; sidst nævnte, som medfører en
større Delelighed af Lyset end hin, vil det sikkert blive
Fremtidens Opgave at bringe ud i det praktiske Liv.
Den engelske Fysiker Humphrey Davy opdagede i
1813 de Fænomener, som ligge til Grund for Elektricite-
tens Anvendelse til Belysning. Han experimenterede med
en Voltasøjle paa 2000 Pladepar af Kobber og Zink,
hvis Poler hau ved Ledningsti aade satte i Forbindelse med
to smaa Kulspidser. Ved først at lade disse berøre hin-
anden, og derpaa atter fjærne dem fra hinanden, opstod
der, naar Afstanden ikke blev altfor stor, en stærk lysende
Bue imellem dem. som han efter den Elektricitetskilde,
han anvendte, benævnede Vol tabu en. Han kunde frem-
stille Lyset, naar Kulspidserne vare omtrent 1/25" fra
hinanden, og vedligeholde det paa indtil en Afstand af c.
4". Efter Davy beskjæftigede flere af de mest bekjendte
Fysikere sig med Undersøgelser vedrørende Voltabuens