Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
88 paa alle Smaaoer. Ogsaa krympede man sig for Bekostningerne ved Udflytningen, da af Herflab,t ingen Hjælp var at vente, saasom Bygningerne tilhore Fæsterne. Endelig vilde man nodigen forlade de gode Kommenhaver, som ved Gaardene overalt havdes. Men 1810 foranstaltede daværende Sognepræst, Hr. Bendixen, OenS Ud- fliflning, hvorunder blev indbefattet saavel Agerjorden, som Over- drevet. Hver Mand fik sin Lod, saa vidt Dens Groendse tillod, i en Firkant. Udflytning fandt efterhaanden Sted ved fælleds Hjælp. Af 50 Gaarde ere vel endnu kun 24 udflyttede, men formodentlig ville snart flere folge. Husene, 35 i Tal, fik 12 til 20 Skpr. Land, og 8 ere udflyttede. De udflyttede Gaardes Kommenhaver bleve overladte til andre Huse og Gaarde, eller nye Huse opbyggede ved dem, og Udflytterne have alle anlagt Kommenhaver. Kysten er inddeelt i Tanglodder, hvoraf hver Mand har sin. Betrceffende Dreioe, da havde v. Essen folgende Betænkeligheder. Tangen, meente han, vilde man ikke kunne komme til, naar Landet var afdeelt og indhegnet i Lodder. Overdrevene, inddeelte og afheg- nede i mindre Parter, vilde ved Hsivande ikke staffs Rednings- punkter eller Tilflugtssteder nok for det ved Hegnet indspcrrrede Qvæg. Ogsaa befrygtede han at Dristigheden vilde svækkes, ved Ophoret af del under Fælledsskabet gjældende Opsyn ved Arbeidet. (See herom mærkværdige Jordbrug i Danmark og Tydstland af v. Essen). Men for nogle faa Aar siden anholdt Beboerne selv om Udskiftning, og at nogle Gaarde maatle udflyttes, da den eneste By paa Den var saa tæt sammenbygget, at alle vare udsatte for Fare i Tilfælde af Ildsvaade. Desuden formeentes at den saakaldte Skov derved bedst kunde ventes opdyrket, og Agerbruget i det hele fremmes ved Udskiftningen. Dens Eier, Hr. Grev Bille Brahe til Hvedholm, fflnbt fuldkommen Foie at tilskaae det Begjerte, og Udskiftningen gik for sig i Aaret 1832. Paa Skoven bleve 4 Gaarde udflyttede og 1 ved Dreiet. 7 Hufe udflyttede« desuden, decks paa Skoven, deels til andre Udkanter af Den. - Den hoie Eier gav god Hjælp. Hver af de udflyttende Gaardmeend fik 500 Rbd. I Tidens Længde, naar de gamle Fæstere afgaae, ville flere Gaarde og Huse kunne udflyttes, da nogle af Gaardene have faaet 2 Lodder, een teet ved Byen og een længere bortliggende, hvilke Lodder, med Hensyn til Hartkorn og