Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

90 ikke specielt er udskiftet. Ligeledes har det saakaldte Houdistrikt aldrig været under Udskiftning, men Beboerne have indbyrdes mage- lagt. Dog have, efter Hr. Forvalter Kastrup, nogle af Beboerne endnu deres smaa indhegnede Lodder adspredte imellem Andres, og paa den nordlige Ende af Landet endog Ager om Ager med andre Langtfraliggende. Største Delen af delle Distrikt horer endnu under SteenSgaard, noget til Nedergaard, men der gives ogsaa Selvejere. Hele Hou, siger Prokurator Rasmussen, har sandspnligviis tilforn været Skov. Gaarde og Huse ere nok opkomne esterhaanden som Skoven er bortryddet, thi paa Hou er ingen Byer, men Stederne ligge adspredte. Af Kjobstoederne i Svendborg Amt har kun Svendborg nogen egentlig Udskiftning at fremvise. Til Byen henligger et Areal af 1657 Tdr. Land geom. Maal. foruden 121 Tdr. Land Skov. Af bemeldte 1657 Tdr. Land indbefatte de saakaldte Boenger 200 Tdr. Laud. Disse Vænger ere beliggende rundt om Byen, og have længe været i Privates Eie. 200 Tdr. Land ere i Lobet af dette Aar- hundrede kjobte af udparcellerede Bondergaarde i Tvede, og besiddes af adskillige Borgere, som privat Eiendom *). 57 Tdr. Land ud- gjore de saakaldte Vibelter, a: 3 Almindinger, som ligge uden for Byens Porte, og som tilhore Byen. Resten, 1200 Idr. Land, de saakaldte Markjorder, indbefatter de betydelige Strækninger, Byen er kommen i Besiddelse af, deels ved at tilegne sig Græsningen i de forrige Kongl. Skove omkring Svendborg, deels ved Kjob af de, Drkild Slot og By forhen tilhørende Jorder. (Udforlig Efterretning om alt delle i Provst Begtrups interessanke Beskrivelse af Svend- borg Kjobstad.) Disse 1200 Tdr. Land er det, som have været Udskiftning underkastet, nemlig H^marken, Hallenskoven, hestehave, Arnebjerg og en Deel af Pl-iholmeue, 1804, Græsholmene og det svrige af Pl^iholmeue derimod forst 1818. Bed den forste Udskiftning antoges som Regel, at enhver Jordeier af 4 Rgds. Grund eller derunder skulde have sin Jord i een Lod udlagt i de nærmeste Marker, men at enhver med 5 Rgds. Grund eller derover skulde have Jorden i tvende Lodder, nemlig en Ind- ') Jndkjobct af disse Jorder har sin Grund i den nære Beliggenhed.