Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
• 163 paa saadanne Jorder forer sikkrere og snarere til Maalet: gode Korn- og Kloverafgreder, end reen Vexeldrift, er ikke nogen blot Hypothese, men har min egen Erfaring for sig. — Med lettere Jorder, som ere befriede for Syre, og som altsaa ikke behove at lægges blot for Solen, og som ikke ere altfor opfyldte af Ukrud, er det anderledes. Der kan Bexeldriften anvendes uden Heel- brak — men der vil det maaflee — jeg taler ester Formodning — blive fornødent at lade Jorden undeltiden ligge to til tre Aar wed Klover uden Ploining, for ikke at opløse den altfor meget, og derved udsætte den for meget for tørre Somre s skadelige Indvirkning. Pastor Dstrup i Longelse, som ikke nogensinde — saavidt jeg veed ~~ tn9ec to Straa trab efter hinanden, bruger dog Heelbrak. — Eage her, at denne er fornoden til en god Rapsæd. Hvor alvorligt det iovrigt var meent af mig, at indføre Sommerstaldfodring, hvilken jeg brugte i Longelse —' og dermed forbunden Vexeldrift her i Humble, kan jeg bevise dermed, at jeg strax opforle her til Gaarden en ny Kostald, for henved 60 Hoveder, Med Gjennemkjorsel og bred Fodergang langs i Huset, og i det Hele indrettet til anførte Hensigt. Men jeg maatte lade Planen ufuldfort. Forresten giver min Erfaring folgende Resultater: Efter Kar- afler i velbehandlet Jord, som gjodes til Vintersæd, lykkes denne ncesten altid særdeles vel, bedre end efter langstraaet Seed, ligesaa Zvdt som efter gule ZEtter og Vikker, der modnes, men ikke saa godt som efter storbladede graa ZErter og efter Vikker, som flanes grønne, uorbeb dog betinges, at horden faaer to Eftcraarsploininger til -Olntersoed efter Wrter og Vikker, og at Sneglene efter Bælgsædcn 'kke faae Herredommet, thi i sidste Fald bliver Fordelen paa Kar- esternes «Lide. Baade Rug og Hvede i passende Jord lykkes vel ^ter Ka"°fler. I anden Rotation efter Kartoflerne er Jorden lige- laa kraflfuld fom hvor der er brugt Heelbrak. Men strax efter Heel- kak lykkes Vintersæden bedre ialmindelighcd end efter Kartofler, ^loversceden lykkes især godt efter Kartofler, og ligesaa godt som i rakket Jord. Byg og Havre lykkes godt efter Kartofler. Kanarie. o ligesaa. Forestaaende gjelder om Anvendelsen af Kartoffelsced i ? f^nb(ebe °g kraftfulde Jorder. Men hvorledes denne Sæd r den efter 2 Halme og atter tager 2 å 3 Halme 11’