Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
165
A^ter, een med Byg, een med Havre, v Mark til Slæt og 4 tik
Græsning. Grunden hvorfor Markerne deles, er at jeg ikke vil saae
Raps uden hvor jeg har merglet, og ikke kan overkomme at mergle
synderligt mere end | Mark. Her findes desuden mange magre
Pletter, fem endnu ikke qvalisicere sig til Raps. Brak har jeg ind-
sort, fordi Madjordcn trænger til at fordybes, fordi der sindes
mange Steen al opgrave og opsamle, fordi der er Grundvand at
Mede, fordi jeg har maattet omlægge alle mine Agerskifter, decks til
Äffald for Vandel, deels for at faae lige brede Agre uden Kiler.
^3 hvorledes skulde jeg faae J Mark merglet uden Brak, hvorledes
10 20 Steenkister over Forploininger og andre Steder anlagte,
hvorledes den side, torvagtige Grund blandet med andre Jordarter?
Hvorledes det opploiede raa Leer udluftet og de omlagte Agre be-
lltbeidede saaledes, at Tabet ved Omlægningen ikke' bliver for foleligt?
Tis alt dette, anseer jeg et Aars Arbejde snarere for lidt end for
Meget, og sjeldent vil man bringe det til, at alt bliver som det ssulde
være, hoist saaledes, at man nogenlunde kan være bekjendl at begynde
en Rotation. Hvorfor jeg fader Bælgsoed efter Vinterkorn, er fordi
^Etterne da komme Gjodffen faa meget nærmere, og Jorden henligger
sinteren over med de til Vinterkornet trukne Vandfurer. Sidste
soetter mig istand til at saae Wrterne tidligt, hvilket som bekjendt har
^egen Indflydelse paa denne Sæds Giflrighed, og forste maa absolut
Medvirke til en god Afgrøde. Til Byg fælder jeg Jorden 14 Dage
ffter Michaeli, og ligesaa dybt som jeg agter al ploie om Foraaret.
9'?fb st°re, ottebullede Harver, forspændte med 3 Heste, harves da
saasnart Jorden er tor om Foraaret. Gavnligheden af denne Harv-
ning b„oer paa den Force, hvormed Harven virker, og der maa der-
for ikke spares paa Heste. Bed den dybe Efteraarsploining troer
at forhindre, at Bygget staaer og bliver guult naar det er lobet
°P Oy rtt Jorden j§ke skorper, hvilket gjerne skeer naar man pløjer
Mere om Foraaret end om Esteraaket. I det hele er jeg ingen
fn af flt ploie tidligt om Foraaret paa leret Jord. Al den side,
erede ^ord til Havre bliver derfor hos mig ploiet om Efteraaret,
°d bft mbo9 saa dybt, at meget raat Leer bringes for Dagen. Jeg
ilrax Vandgrofternc og Renerne oprense som til Vin-
ktrsæd, saa at jeg tidligt om Foraaret kan komme tik at tverhakde