Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
165 A^ter, een med Byg, een med Havre, v Mark til Slæt og 4 tik Græsning. Grunden hvorfor Markerne deles, er at jeg ikke vil saae Raps uden hvor jeg har merglet, og ikke kan overkomme at mergle synderligt mere end | Mark. Her findes desuden mange magre Pletter, fem endnu ikke qvalisicere sig til Raps. Brak har jeg ind- sort, fordi Madjordcn trænger til at fordybes, fordi der sindes mange Steen al opgrave og opsamle, fordi der er Grundvand at Mede, fordi jeg har maattet omlægge alle mine Agerskifter, decks til Äffald for Vandel, deels for at faae lige brede Agre uden Kiler. ^3 hvorledes skulde jeg faae J Mark merglet uden Brak, hvorledes 10 20 Steenkister over Forploininger og andre Steder anlagte, hvorledes den side, torvagtige Grund blandet med andre Jordarter? Hvorledes det opploiede raa Leer udluftet og de omlagte Agre be- lltbeidede saaledes, at Tabet ved Omlægningen ikke' bliver for foleligt? Tis alt dette, anseer jeg et Aars Arbejde snarere for lidt end for Meget, og sjeldent vil man bringe det til, at alt bliver som det ssulde være, hoist saaledes, at man nogenlunde kan være bekjendl at begynde en Rotation. Hvorfor jeg fader Bælgsoed efter Vinterkorn, er fordi ^Etterne da komme Gjodffen faa meget nærmere, og Jorden henligger sinteren over med de til Vinterkornet trukne Vandfurer. Sidste soetter mig istand til at saae Wrterne tidligt, hvilket som bekjendt har ^egen Indflydelse paa denne Sæds Giflrighed, og forste maa absolut Medvirke til en god Afgrøde. Til Byg fælder jeg Jorden 14 Dage ffter Michaeli, og ligesaa dybt som jeg agter al ploie om Foraaret. 9'?fb st°re, ottebullede Harver, forspændte med 3 Heste, harves da saasnart Jorden er tor om Foraaret. Gavnligheden af denne Harv- ning b„oer paa den Force, hvormed Harven virker, og der maa der- for ikke spares paa Heste. Bed den dybe Efteraarsploining troer at forhindre, at Bygget staaer og bliver guult naar det er lobet °P Oy rtt Jorden j§ke skorper, hvilket gjerne skeer naar man pløjer Mere om Foraaret end om Esteraaket. I det hele er jeg ingen fn af flt ploie tidligt om Foraaret paa leret Jord. Al den side, erede ^ord til Havre bliver derfor hos mig ploiet om Efteraaret, °d bft mbo9 saa dybt, at meget raat Leer bringes for Dagen. Jeg ilrax Vandgrofternc og Renerne oprense som til Vin- ktrsæd, saa at jeg tidligt om Foraaret kan komme tik at tverhakde