Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

167 "den for at opfore en daarlig Jordvold, og hvorlidet Langelænderne kjendle deres Jorders Kraft, kan skjonnes deraf at de ikke vovede at sage Hvede eller ZErter uden i det smaa, ligesom de ikke heller troede at Jorden kunde give Byg, hvorsor.de kun lagde an paa Rug/Havre °9 Græs. Dette lyser ogsaa af deres Tiendeaccorder, som selv paa de allerbedste Jorder ere beregnede meest efter Havre. Af Ovenanførte rchgaaer, at Hr. Hastrups Besætning kan ansættes , Ul 230 fuldvoxne Hoveder, hvilket udgjor et Hoved paa Td. Sanb, og tilfoies at Gaarden drives ved Hoveri, samt at ingen Ti- in natura hæves saalidet som overhovedet paa Langeland. At udlægge Jorden til bestandigt Græsland er ikke Brug i Svendborg Amt. Kun eet Exempel af dette Slags forekommer paa Hindemae, hvor Hr. Proprietair Mourier for Ostfabricationens Skyld i 15 Aar lod 50 Tdr. Land ligge>til Græs. Dette Land blev siden krakket og besaaet i forste Omgang uden at faae Gjodning. Det gav godt Korn. At forresten betydelige Strækninger omkring ved Oerne, paa Grund af Havets Oversvsmmelser ligge til Græs og Engflæt (de saakaldte Sylte), vil endnu være Læseren i stiff Minde fra 1ste Kapitel. Saaledes have vi da gjort Rede for en ikke ubetydelig Deel °f de Driflsmaader, som følges i Svendborg Amt. Et og andet havde vist nok trængt til al udvikles lidt bedre, men det har ikke voe- ret Forf. mueligt at tilvejebringe nøjagtigere Oplysninger. Imidler- tid troe vi dog at det Anførte, betragtet som Facta, allerede er af saadant Værd, at naar nogle smaa Anomalier ikke agtes, man deraf Med Foie kan uddrage folgende Resultater: 1- At det er hoist nodvendigt naar et Landbrugs Væsen skal udforskes, noie at efterspore alle Hjælpekilder, uden hvilket man ofte lober aldeles vild. Meget, som man uden at agte paa Betingelserne, har villet efterligne, er derfor flaaet Feil. 2. At det ingenlunde er nogen absolut Nodvendighed at vexle (’Mt Aar med langstraaet Soed og Væxter af andre Klasser, og at især Brakning for det meste gjor Vexelen overflødig, i det mindste fvr en Jid. Man sammenligne Hvedholms, Lykkenssædes, Glorups eg Fameveiles Driftsmaader med Valdemarslots, Dstergaards, Vaaroe-