Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
169
PM Dreioe Skov, og Hr. Mouriers Forsag med at lade Jorden
hvile i 15 Aar.
10. At de Landbrug, som ikke holde Brak, men i (lebet
Fodervoexter, ialmindelighed have den storste Besætning.
l l. At de Landbrug, som have den ftorste Mængde Enge eller
nm Græsgange (Sylte), holde det mindste Antal Qvceg, skjsndt i sidste
Tilfælde Forskjellen ikke altid er saa stor som man skulde have ventet.
12. At den hoieste Production er tilvejebragt hvor de storste
ere anvendte paa Jorddyrkningen. Man sammenligne
®°b(lrup Prcestegaards og Longelse Præstegaards Dyrkningsmaader
wed Magleby Præstegaards, eller Valdemarflots Landbrug med sig
selv j dets forstjellige Perioder, etc.
13. At Staldfodringen ikke kan tilskrives nogen Deel t det
boifce Produkt, da de Steder, hvor Produktet er hoist, ikke sjeldent
staldfodre mindst. Glorup, Hjortholm, Faareveile, Sovertorp,
Maegaard have i alle Maader en ligesaa hoi, ja i visse Dele endog
en hoiere Produktion end Valdemarflot og Dstergaard. Det samme
gjelder om Humble-, Bodstrup- og Longelse Proestegaarde, sammenlignede
wed Beierholm og Vaaroe Præstegaard, hvor der staldfodres meest.
-Jordans Bearbejdning er det, som har den storste Indflydelse paa
Produktionen.
Vi slutte dette Kapitel med nogle Nolicer, Dyrkningen ved-
kommende, hvortil forhen ikke har været nogen beleikig Plads.
Ialmindelighed pkoier man temmelig dybt i Svendborg Amt.
At trcrnge 5 å 6 Tommer i Jorden, er intet usædvanligt. Hvor-
ledes Proprietair Hastrup beflitter sig paa at fordybe Madjvrden er
allerede anfort. Flere gjorde vist det samme, naac ikke Frygten for
ploie den dode Jord op, afholdt dem derfra. Men det er en utidig
^^gt. Forf., som ved de fleste af sine Efteraarsploininger bringer en
bod Jord for Dagen, og det af det allerværste Slags: hvidt
Tand, Gruus, rodt Leer, Al o. f. v., har aldrig endnu mærket
flt ^ette bar ffadet. Vel forsges Madjorden herved ialmindelighed
kun med uorganiske Stoffe*), men den større Dybde, samme opnaaer.
') Forf. siger ialmindelighed, thi efter Professor Ridder Forchhammer
(see dennes hoist læseværdige Indbydelse til Neformationsfesten om