Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
169 PM Dreioe Skov, og Hr. Mouriers Forsag med at lade Jorden hvile i 15 Aar. 10. At de Landbrug, som ikke holde Brak, men i (lebet Fodervoexter, ialmindelighed have den storste Besætning. l l. At de Landbrug, som have den ftorste Mængde Enge eller nm Græsgange (Sylte), holde det mindste Antal Qvceg, skjsndt i sidste Tilfælde Forskjellen ikke altid er saa stor som man skulde have ventet. 12. At den hoieste Production er tilvejebragt hvor de storste ere anvendte paa Jorddyrkningen. Man sammenligne ®°b(lrup Prcestegaards og Longelse Præstegaards Dyrkningsmaader wed Magleby Præstegaards, eller Valdemarflots Landbrug med sig selv j dets forstjellige Perioder, etc. 13. At Staldfodringen ikke kan tilskrives nogen Deel t det boifce Produkt, da de Steder, hvor Produktet er hoist, ikke sjeldent staldfodre mindst. Glorup, Hjortholm, Faareveile, Sovertorp, Maegaard have i alle Maader en ligesaa hoi, ja i visse Dele endog en hoiere Produktion end Valdemarflot og Dstergaard. Det samme gjelder om Humble-, Bodstrup- og Longelse Proestegaarde, sammenlignede wed Beierholm og Vaaroe Præstegaard, hvor der staldfodres meest. -Jordans Bearbejdning er det, som har den storste Indflydelse paa Produktionen. Vi slutte dette Kapitel med nogle Nolicer, Dyrkningen ved- kommende, hvortil forhen ikke har været nogen beleikig Plads. Ialmindelighed pkoier man temmelig dybt i Svendborg Amt. At trcrnge 5 å 6 Tommer i Jorden, er intet usædvanligt. Hvor- ledes Proprietair Hastrup beflitter sig paa at fordybe Madjvrden er allerede anfort. Flere gjorde vist det samme, naac ikke Frygten for ploie den dode Jord op, afholdt dem derfra. Men det er en utidig ^^gt. Forf., som ved de fleste af sine Efteraarsploininger bringer en bod Jord for Dagen, og det af det allerværste Slags: hvidt Tand, Gruus, rodt Leer, Al o. f. v., har aldrig endnu mærket flt ^ette bar ffadet. Vel forsges Madjorden herved ialmindelighed kun med uorganiske Stoffe*), men den større Dybde, samme opnaaer. ') Forf. siger ialmindelighed, thi efter Professor Ridder Forchhammer (see dennes hoist læseværdige Indbydelse til Neformationsfesten om