Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
171
Hgtr salig Tommerup, da det dog er en Erfaringssandhed, hvorom
jeg med Flere er overbeviist, at Byg, dyrket i skjor Jord, giver de
længste Ax og det bedste Udbytte, miar Sæden nedploies, dog ikke
sag dybt som naar man ellers pløjer. Vel kommer Soeben derved
Ul at staae i Rader, men det varer ikke længe inden den jevner
ssg- Ogsaa er Nedpløjningen noget feen, da der maa tages smaa
Furer, men meget Sædekorn spares, da man næsten ikke kan saae
for tyndt, saasom intet Korn bliver ovenpaa. Paa lette Jorder
har man desuden den Fordeel, at Sandet i Stormvejr ikke fyger
fra Sædekornet, og vil man lade Plovfuren uharvet i nogle Dage,
da fa aer -Bygget et Forspring for Ukrudtet. Hr. Pastor Becker har
ogsaa i flere Aar nedploiet sit Byg. Det samme gjor Pastor Sel-
mer. Forf., som i nogle Aar har brugt at underharve Jorden til
Aug, kan ikke nægte at Sæden i Førstningen seer kraftfuldere ud,
men det har dog forekommet ham, at i Tidens Længde ingen For-
skjel par at finde imellem den mere dybtliggende S«d, og den, som
laae overlig. Mangen Plante, som laae for overlig, losnedes desuden
af Frosten og henvisnede siden.
At tromle Vaarsceden er overalt brugeligt, og i det nordvestlige
Hlbrne af Salling Herred tromler man vel endog Rugen strax efter
ftt den er saaet, nemlig naar Jorden er meget tor, og der saaes
weget tidligt.
Højryggede Agre vare tilforn meget almindelige i Svendborg
Amt, isoer i den Deel deraf, som ligger i Fyen, og endnu antrceffes
flere Steder, dog svinde de meer og mere, da man overalt gjor
sig Umage for at udflette Sporene af deres Tilværelse. Et mærkeligt
^indstibkljghsds Exempel af dette Slags afgiver den af Huusmand
Rasmus Hansen i Vesterhoesmge udforte Agerplanering. Denne
^and tilkjobte sig 1823 en Jordlod paa omtrent 9 Tdr. Scedeland.
korden var i den ufleste Forfatning. 5 2dr. Land Sandjord laae
i højryggede Agre og 4 Tdr. Land bestod af suur Engbund. Men
Agrene har han jevnet, ved at afgrave det overstc Spadestik i Strim-
ler af 1 Alens Brede tvers over Agrene, og siden med en Trillebor
fort Underlaget fra Ryggene ril Renene, hvorpaa den oberste Jord
^lter er lagt ovenpaa. Paa Ryggene er borttaget Alen Jord, og
de 5 Tdr. Agerland cre saaledes aldeles planerede. Af Engbunden