Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

193 ff ncdploiet, hvorved Jorden altsaa faaer en dobbelt Gjodffning. Pastor Aabye paa Lpoe havde engang indtaget 3 Tdr. Land mere Ul Brak end han vel kunde gjode. For nogenlunde at raade Bod paa denne Mangel, besaaede han et Par Tdr, Land af Brakmarken nied Boghvede, som, da den var nærved at afblomstre, blev ncdploiet. Denne Jord blev om Esteraaret tillige med den øvrige besaaet med Hvede, men fik kun halv Gjode, og- gav dog ligesaa rigelig Afgrøde. Med alt dette seer man dog ikke at Boghvedens Nedploining gjor Fremgang eller regelmcessigen befolges, ja denne Operation fortsættes 'kke engang af dem, som med Held have forsøgt samme. Hverken He. Selmer eller Eieren af Iuulffov m. fl. nedploie længere Bog-' hvede, og Moller Mogensen er maaskee den eneste, som vedbliver hermed. Grunden dertil er udentvivl alene den, at Boghveden saa oste mislykkes. — Betræffende denne Gjenstand bemærker ellers Hr. Selmer, at Steenboghveden eller den saakaldte femmerske Boghvede, som den haardfsreste, maaskee bedst qvalisicerer sig til anførte Diemed. Moller Mogensen siger at Jorden i Forveien maa tilberedes ved 3 Ploininger, og Boghveden ikke saaes fsrend midt i Juni Manned, samt meget tykt, 6 Skpr. pr. Td. Land, dog behoves anden Gang kun 2 Skpr. Fsrend Boghveden nedploies, tilføjer Mogensen, maa .nedtromles, i samme Direction som Ploven stal gaae, og Lang- l^net maa slibes. Det er godt at et Menneske folger bag efter kloven for at træde den Boghvede ned, som, naar det blceser, let '3im reiser sig. (^'faringer betræffende Anvendelsen af gammelt Foder til at gjøde med, ligesom af frist eller grøn Gjodning, og Overgødskning, Paa Herregaardene og Prcestegaardene, hvor man som Folge af Brakningens Indførelse, tildeels ogsaa ved Naturalhcrvelsen af Ti- ender, for det meste har store Forraad af Halm, kan samme ikke altid opfodres. Man soger derfor at forvandle den overflødige Halm W Glødning, ved at vverstroe Gaardpladsen og Veiene dermed, eller klorer samme i Dynger ud paa Marken for at raadne, saaledes t Ex. paa Rodkilde. Den paa denne Maade vundne Gjodning bliver brugt som andet Mog, og flere ville paastaae, at den endog vverlrceffer animalst Gjode, hvilket maaskee turde forklares deraf, at 13