Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

200 disse som oftest ikke ere andet end et uregelmoessigen udhulet Stykke Træ. Hvor Svingploven indfores, skulde man dog forudsætte at der tænktes paa en dybere Bearbejdning af Jorden, hvortil et rigtigt Sving af Muldfjelen faa meget hjælper. Forbindelsesmidlet imellem For- og Bagplov rober ogsaa for lidt Kunst- ligesom overhoved Plovene i det hele ikke ere udarbejdede med synderlig Nethed, men ofte temmelig klodsede, især paa Derne. I Horne Sogn finder man endog saadanne Uhyrer af Plov, nt Bommen eller Aasen i Nodsfald kunde tjene til et lille Spcertroe. Imidlertid har man ved Nyborg- Kanten i den fenere Tid begyndt at faae pene og vel conftruerede Sving- plove, som ffyldes Hr. Proprietair Schmidt paa Dstergaard i Odense Amt, der meget har beffjæftiget sig med den nordamerikanske Plovs Forbedring. Ogsaa Smeden Hans Pedersen paa Mullerup- Mark ved Rorbcek har umiskjendelige Fortjenester af denne Sag. I Lyoe- vg Svanninge Præstegaarde saae Forf. ligeledes pene Svingplove. Slutteligen tager Forf. sig den Frihed at anbefale de fynske Land- mænd et af ham udarbejdet Tractat over Ploven, som findes i Tillægget til 2den Udgave af hans Lærebog. > Brakharven haves hist og her paa Herregaardene, men sal- mindelighed er Jorden ikke saa stiv, at dette Redffab absolut be- hoves, hvorfor det ikke heller overalt antræffes. Bønderne bruge i det mindste ingen Beakharve, men hjælpe sig ved at betynge deres Harve med et Hjul. Hyppeploven er meget vel bekjcndt og afbenyttes overalt hvor Kartofler dyrkes. Ligeledes er Vandfureploven indfort paa de fleste Herregaarde. Bønderne hjælpe sig med en almindelig Plov. Paa Kroghenlunde haves en Tromle med tykke Jernpige, som i torre Aar bruges paa de stærke Lecrjorder ved denne Gaard. Jovrigt ere Saaemaskiner, Saaeborer, Skarisicatorer, Exstirpatorer etc. saa godt som ubekjendte, og de Redskaber af dette Slags, som salig Grev Reventlov paa Trolleborg og senere General Juel paa Thorseng i sin Tid lode komme, ere alt længe lagte i Bero. Paa Trolleborg flat være et saakaldet Maflinkammer, hvor maaskee endnu nogle Rudera af disse Redskaber findes; og paa Thorseng begyndte man allerede 1811, eller ester 10 Aars Anvendelse, - lidt efter lidt at indskrænke deres Brug. Ved det Slags Jordbrug, som i Fyen drives, finde visk nok ogsaa bemeldte Redskaber »neget lidt Anvendelse. De til-