Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

203 som i 4de Kapitel anført. Ligesaa findes der paa Bjergryggen iscer i Svanninge og Hundstrup Sogne nogle smaa Streg, bevoxede med kyng, og i det saakaldle Dong Distrikt nogle smaa Pletter af samme Beskaffenhed. Men dette er da ogsaa all. De fleste Opdyrkninger l de sidste 50 Aar stamme derfor vistnok fra Udskiftningsperioden, °9 de Opdyrkninger, som endnu foretages, indskrænke sig ialmindelighed til at rydde lidt Krat, hvor samme kan findes imellem Agerlandet, kller til at udgroste vg udfylde Moseflag for at forvandle dem til Agerland. Dog har man ogsaa nyligen bragt nogle af Syltene paa Thorseng og Auernakoe under Plov. Imidlertid er det langtfra endnu Landet overalt er lige vel opdyrket. Jo mere man fjerner sig fra Hovedvejene eller Centralpunkterne og nærmer sig Udkanterne, des mete faaer man Anledning at sande dette. End ikke de bedst op- dyrkede Dele af Amtet: Langeland, Thorseng, Skroget imellem Faa- borg og Svendborg, Omegnen af Nyborg, gjore nogen Undtagelse heri. Om Opdyrkningen af den saakaldte Maareffov, et forhenværende Overdrev i Herrestcd Sogn, hvis Udskiftning foregik 1797, giver Paster Selmer folgende Underretning: Den saakaldte Maareffov bestod ved Udskiftningen af en Hede, som formodentlig i Oldtiden har været bevoxen med Skov, da i alle Huller og Moser findes bgestammer. Jordbunden bestaaer af blegt Skovleer, der i stærk Sotfe bliver næsten kridhvidt. Grunden er desuden fugtig og kold, fuld af Pythuller. Allerede 1790 bleve de to forste Gaarde opbyggede PM Maareskov, da de brændte af i Byen Maare. Ved Udskift- ningen blev Maareffov deelt i 4 Gaardlodder og 12 Huuslodder, °d til de allerede udflyttede 2 Gaarde, 2 andre endnu opbyggede. Huuslodderne bleve ligeledes forsynede med Beboere, deels fra Maare- bh, deels fra nogle Huse, som allerede laae omkring ved Raunholt. af Huuslodderne bleve ikke bebyggede, men den ene tillagt een af Gaardene, og den anden et af Husene. Hele Maareffov er nu opdyrket paa enkelte smaa Pletter noer, som formedelst deres Ujevnhed "ldnu ikke ere tagne under Plov, og her kan maaskee endnu findes lidt Lyngspring. Beboernes Kaar forbedre sig hver Dag. De to ^aardmænd have ved Flid og Anstroengelser og ved at kjobe Gjod- ^>ng af Indsiddere, bragt det dertil, at de nu ved. Brakning og