Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

206 kan give en tankelig Gjodskning, og Merglinqen fortsat med hver ny Omgang. Om Jorden i de lange Hvileaar igjen skulde tage til at springe med Lyng, gjor intet til Sagen. Lyngen tærer ikke mere af Jorden end den igjen rigelige» kan give samme, især naar det Mor, den efterlader ftg, ved Mergel oplofts. Omsider vil Lyngen dog ved Mergelens Hjælp udryddes, oq Jorden imidlertid med hvert Aar have taget til i Kraft. Paa anden Maade indseer Forf. ikke at det er muligt at bringe Jorderne paa Svanninge Banker i Kultur, hvilket endnu mere gjelder om Jyllands Heder. Belgiens Hjælpekilder mangle overalt. Ingen Rhin, Schelde eller Maas væder den tørre Jordbund, eller afsætter ved Kysterne det halve Europas ved Regnen bortskyllede frugtbare Stoffe. Derfor igjen intet Holland med store, folkerige Stceder, som kunne give Lejlighed til at skaffe sig Gjodning i Overflod. Kun nogle forholdsviis smaa Aaer med ligeledes forholdsviis ubetydelige Enge, og saaledes endelig saa mange uopdyrkede Streg eller saa mager en Kultur. Paa Merglingen eller rettere paa Muligheden at udfore samme, beroer altsaa for største Delen Opdyrkningen af Danmarks raae Jorder! 11. Omsorgen for god Saaesced. Allerede i de, 1823 og 1825 det Kongl. Landh. Selskab til- stillede Svar, anfører Hr. Proprietair Ridder Berg,.at Enhver efter ZEvne soger at skaffe sig det bedst mulige Sædekorn, da der, hver Gang Korn renses, tages noget af det bedste fra i foran førte Hensigt, tye Venderne gjerne til Herregaardene for at afbenytte de derværende Rensemaskiner, eller ogsaa de soge ved Jtjøb og Ombytning at forandre deres Sædekorn. Dette bekræftes af Hr. Proprietair Mourier og Hr. Consistorralraad Lund, hvoraf den forste har indberettel til Sel- flabet, at Enhver indseer og erkjender Nytten af at forskaffe sig reent og sundt Sædekorn, som en absolut Betingelse for at avle gode Kornvarer, ligesom at det er meget almindeligt at luge Klinten af Vintersæden,.eller stjeere Tidfler i Vaarkornet. Paa ThorSeng, hvor